Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
som vi nu staar her, de to sidste Ætlinger af vort Hus,
tvivle om, at jeg ikke af mit fulde Hjærte skulde ønske, at
den gamle og den unge. Stamme maatte forenes paa den
eneste Maade, som kan gengive Dig Dine Fædres Hjem?
Imidlertid kan Du tro mig — enten Din Hustru kommer til
at hedde Fanny eller Elvira ... min Velsignelse vil følge
Dig og hendel
— Tak for disse Ord, som skænker mig den største
Glæde, jeg for Øjeblikket kan føie ... Og kommer jeg
tilbage, frygt da kun ikke. Som gift Mand tilhører jeg i min
Kærlighed kun en, og denne Kærlighed vil nok finde
saadanne Udtryk, at der ikke vil blive Anledning til at tvivle
om dens Renhed og Varighed.
— Imidlertid, min Søn, bemærkede Kommandørkaptejnen,
rejser Du uden Afsked.
— Uden Afsked, uden at se hende, som jeg maaske
aldrig skal gense? Hvorledes skal jeg kunne det? — Eller
er det hendes Vilje?
— Jeg tror, det er hendes Ønske. Naturligvis er dette
noget, jeg ikke kan spørge om, men jeg slutter mig dertil af
den Omstændighed, at hun ikke kom til Bords i Gaar Aftes
og heller ikke har ladet sig se i Morges.
— Naar hun blot ikke ... stammede Georg, der var
bleven ganske bleg ved den paany vaagnede Overbevisning
at Elvira var syg, at noget holdtes skjult for ham ... naar
hun blot ikke ... han skammede sig ved at udtale sin Frygt.
— Hvad mener Du, min Dreng?
— Igaar Aftes (men jeg befandt mig i en saadan
Tilstand, at jeg let har kunnet tage feil) forekom det mig som
... som om alt ikke var, som det Durde være. Hun ... ak,
Hr. Kommandørkaptejn, havBarmhjærtighed med min Angst;
jeg har været gal nok til at indbilde mig ... jeg vover ikke
at sige mere; De forstaar mig nok.
— Det gør jeg, Georg; men Du maa ikke tro, at det
staar saa galt til med Elviras Følelser, at hun bliver syg af
Sorg, fordi Du, som ikke maa eller bør være noget for hende,
rejser bort Hun var virkelig ikke ganske rask, og at hun
kom ned til Te, skete, tror jeg, fordi hun vilde betage Dig
alle mulige Griller, som kunde være saarende for hendes
Finfølelse. Nu i Dag ved jeg bestemt, at hun er fuldstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
