Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
kort sagt, hele hendes indre Historie, i hvilken hun intet
sparede for at stille sig selv i Skyggen.
— Saa ond, saa foragtelig. Fa’er, har denne vanvittige
Kærlighed gjort mig. Men nu, da alt er forbi, lad mig nu
tilføje, at jeg har Mod til at takke Gud, fordi Georg ikke
paa denne Maade blev min... Og et forsonende Minde har
jeg ogsaa tilbage, det nemlig, at jeg i Aftes havde Styrke
nok til at holde ham tilbage, medens der kun behøvedes et
halvt Ord af mig for at kaste alle hans Forsætter over Ende
og se ham for mine Fødder tigge om min Kærlighed. Jeg
havde Mod til at lytte til en bedre Stemme end Lidenskabens,
jeg havde Mod til at bede ham om at gaa, at sige ham, at
vi maatte skilles — og at jeg mente, hvad jeg sagde, derom
vidner denne Nats Kampe og denne Morgens Sejr, som ikke
var let vunden; ti Gange greb min Haand efter Gardinet.
— Gud være priset, mit Barn, saa kan jeg atter hilse
Dig velkommen til Din Faders Agtelse. Havde Du ikke haft
det sidste at tilføje, vilde min Sorg have været stor. Nu
takker jeg Dig for Din Fortrolighed. Du har været paa en
Vej, som langt fra var god, men Du er kommen tilbage,
inden Du gik til Grunde, og det er noget, for hvilket vi
aldrig kan love og prise Gud nok. Var Georg blevet Din
paa denne Maade, vilde Du aldrig være bleven lykkelig.
— Nej, Lykken vilde da være bleven mig forbitret. Nu
faar Fanny ham tilbage; det er mig, der har afstaaet ham —
mig, Fa’er!
Og Elviras Bryst hævedes af et Suk, hvis Dybde og
Bitterhed lod ane, hvad dette mig kostede hende.
Kommandørkaptejnen var langt fra at give mindste Vink
om, hvad der var bleven aftalt og vedtaget mellem ham og
Georg for det Tilfælde, at han endnu en Gang fik Kurven
af Fanny. Og for at betage Elvira alt Haab, hvis et saadant
endnu ubevidst levede i hendes Hjærte, sagde han:
— Det maa ogsaa være beroligende for Dig, mit Barn,
at vide, at han nu helt og holdent følger sin egen Vilje. I
Aftes læste han de Papirer, hans Fader havde overgivet ham.
Af dem erfarede han de hemmelige Forhold, som knytter
ham til vort Hus; af dem fik han at vide, at Du havde kunnet
gengive ham hans Fædres Stamgods, og dog havde han Mod
til at adlyde Pligtens Stemme.
Elviras snehvide Kind luede straks op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
