- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Tredje Del /
92

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

Sjette Kapitel.

Omtrent en Time efter at Toldassistentens Baad var
gledet forbi Odden paa Mosholmen, nærmede sig en anden
med næppe hørlige Aareslag. Det var Fannys.

Allerede længe havde Faderens Signal, de to Lys i det
venstre Kvistkammervindu, oplyst Fanny om at Vejen var
fri. Og da nu hverken hun eller Karlene, uagtet de til det
yderste anspændte baade Høre- og Synsorganer, kunde opdage
noget mistænkeligt, blev Landstigning besluttet.

Endnu en Gang, inden Stenen blev væltet bort, saa hun
med beklemt Hjærte over mod Faderens Hus. Lysenes klare
Flamme, som vidnede om, at de blev omhyggeligt passede,
tilvinkede hende Opfordring til at tro, haabte og skynde sig,
og dog tøvede hun i tvivlraadig Srænding. Hver Gang hun
vilde give Karlene Ordre til at begynde Arbejdet, blev hun
holdt tilbage af en indre urolig Anelse, af en forfærdelig
tiltagende Angst. Hvis hele Historien mislykkedes, stod jo saa
meget paa Spil. Til Trods for alle heldige Varsler vilde hun
endnu; hvis ikke det havde voldet hendes Fader en saa
ubodelig Sorg, have betroet Kilden til saa store Bekymringer
til Havets Bund.

— Lille Frøken, sagde Bernt med en Stemme, der
tilkendegav, at de havde nøiet tilstrækkeligt, ja mer end
nødvendigt, — jeg tror, det er bedst, vi nu tager fat; thi det
kan ikke være sundt for Dem at staa her i Kulden, og det
kan heller ikke være til Gavn for Grossereren, at Baaden
bliver liggende her saa længe; kommer der nogen forbi, vilde
det se mistænkeligt ud.

Fanny vendte sit blege Ansigt bort fra Strand til Hulen
hvor Varerne laa gæmte.

— Saa tag dem da op! sagde hun, men ved den Befaling
kunde hun ikke undertrykke et dybt Suk.

Karlene tog fat paa Arbejdet. Et Kvarterstid efter var
Sækkene i Baaden, der nu styrede hurtigt mod Hjemmet.

Der laa en mørk, uhyggelig Farve over det natlige
Efteraarsbillede.

Søens graagrønne Bølger væltede sig søvnige frem og
tilbage i ensformig, slæbende Takt, som vidnede om, at de
tog sig en Slags Hvile efter den sidste Fejde med Stormen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:28:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/3/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free