- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Tredje Del /
96

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

ikke lade den mindste Stump slippe os ud af Hænderne;
naar Vognmanden er kommen og Varerne er læsset paa, saa
er det Tid at handle.

— Men hvis vi bliver opdagede imens, saa kan vi sige
Farvel til hele Sylten.

— Vær Du blot rolig; jeg gør ikke noget uden at tænke
over det. Men for ethvert Tilfældes Skyld, trækker vi os lidt
længere ned imod Kørevejen og skjuler os mellem Stenrøsene.

Karl mumlede ved sig selv noget, der ikke lød uligt en
Beklagelse over unyttigt Smøleri og en Udtalelse af den
Anskuelse, at det vistnok var andre Grunde end Vognmandens
Ankomst, der hindrede hans Foresatte i at opfylde den Pligt,
som allerede kunde være fuldbyrdet — det er ikke Meningen,
at Kari ikke vidste paa sine fem Fingre, at en forøget
Gevinst vilde tilfalde dem, hvis Heste og Vogn dømtes til at
være forbrudte, men det forekom hans klare Fornuft urimeligt,
at Assistenten for denne forholdsvis ubetydelige Fordel satte
den større paa Spil.

Karl var baade for snu og for godt hjemme i sin
Foresattes Planer til ikke at gætte rigtigt....

Klokken led hen imod ti om Aftenen.

I Pakhuset ved Søen holdt begge Karlene Vagt.

Træt af Dagens Anstrængelser havde Holmer kastet sig
paa Sofaen i Kammeret ved Butiken. Men Fanny gik frem
og tilbage i sit Væreide, uophørligt lyttende ud imod Gaarden,
medens hun baade med Længsel og Frygt imødesaa det
Øjeblik, da Rasmussen skulde komme.

Aldrig i sit Liv havde hun følt en saadan Uro som denne
Aften. Hendes Tanker havde ikke en Gang Plads for Georg,
saa livagtigt end hans Billede for nogle Timer siden var
bleven fremkaldt ved den Samtale, hun paa Johannesskæret
havde haft med hans Fader. Det var lutter mørke Billeder,
hendes Fantasi nu fremkaldte.

Klokken blev ti, den blev et Kvarter over ti.

Hele Husets tjenende Personale var allerede gaaet i Seng
med Undtagelse af de indviede, og endnu hørtes der ilcke
noget til Rasmussen.

Først da Kiokeen var hen imod halv elleve hørtes Lyden
af knirkende Hjul. Fanny fløj afsted til Butikskammeret og
vækkede Faderen.

— Naa, kan Du nu se, at jeg talte sandt; hvis Told-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:28:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/3/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free