Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
assistenten havde tænkt paa at følge mig, tror Du saa, han
havde ventet til nu?
— Søde Fa’er, skynd Dig med Paalæsningen, saa at
Rasmussen kan komme afsted.
— Ja, det kan jeg sige mig selv ... gaa Du roligt og
læg Dig — jeg kan godt skøtte mig selv.
Holmer skyndte sig ned ad Trappen og bød Rasmussen
velkommen....
Tæt efter Fragtmandens Køretøj havde imidlertid
Toldassistenten og Snuser-Karl sneget sig tilbage til deres første
Skjulested. Og da de derfra havde set Holmer med sin
Agent forsvinde indenfor Pakhusets Dørre, skred de sagte frem
mod Huset.
— Du holder Udkig her, befalejde Assistenten, idet han
pegede paa en ypperlig Plads mellem en Del gamle, tomme
Øltønder, der laa opstablede ved Siden af den fremspringende
Kælderhals. — Hører Du ikke noget fra mig, forholder Du
Dig stille, indtil jeg selv optræder. Men hvis .Du hører en
skarp Fløjten, efter at Pakkerne er bleven læssede paa
Vognen, saa styrter Du frem og er ansvarlig for Godset indtil
jeg kommer til.
Efter at Hr. Ture havde ytret disse Ord til Karl, paa
hvis Læber der svævede et foragteligt Smil, som syntes at
sige: »Tænkte jeg det ikke nok l« ti ak han med største
Besvær Uniformsfrakken paa sig og gled derpaa langs Væggen
indtil han naaede Husets Trappe, ad hvilken han sneg sig op
og tog Post i et lille Aflukke, hvor han var nær ved at gøre
Havari blandt Bøtter og Baljer.
Fra dette Sted, der laa lige over for Trappen, kunde han,
idet han holdt Døren paa Klem, se, hvorledes Karlene
begydte at læsse Pakkerne paa og tillige høre Holmers Stemme,
da han med en vis Humor sagde:
— Nu til de rette Pakker, Folk; det er jo ikke andet
end Fisk, forstaar I!
I dette Øjeblik forlod Assistenten sit Skjulested og var
et Øjeblik efter ved Fannys Kammerdør, som han sagte
aabnede.
Fanny, der fremdeles stod ved Vinduet og lyttede — se
kunde hun ikke — vendte sig hurtigt om.
Men da hun ved Lysets Skin opdagede selve Ture Gran,
hans saa forfærdelig vansirede Ansigt, paa hvilket oven i
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
