Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
hun ikke komme til at behøve større Hjælp, end der kan
skaffes her hjemme.
Fulgt af sin Faders varmeste Velsignelser tiltraadte
Georg den vigtige Rejse. Karolus ledsagede ham et langt
Stykke paa Vejen.
To nærmere Georg kom Helgenæs — som han efter sine
vekslende Følelser nærmede sig snart med en Kurers
Hurtighed, snart med en krybende Langsomhed som om han ikke
kunde taale at rejse anderledes end Fod for Fod — desto
mere aftog hans Vished om et lykkeligt Udfald.
Vel var han elsket ... det vidste han. Men elskede
Fanny ham ikke ogsaa og gav ham dog et Afslag. Hvilken
Grund havde han da til at turde tro, at Elvira vilde modtage
ham, som, først efter at han tre Gange var bleven forsmaaet
af en anden, endelig kom til hende ... Elviras Stolthed var
dog sikkert alt for ædel til, at en smaalig Følelse kunde faa
Magt over hendes Hjærte. Hun adlød ikke udelukkende
Fornuftens kolde Stemme; hun vilde ikke hengive sig til
Overvejelser, naar det kom an paa at give og modtage
Kærlighedens Løfter, for saa vidt ... for saa vidt det kunde
antages, at Kærligheden udelukkende optog hendes Hjærte og
. . . Geoiç vovede sig ikke videre.
Det var i de første Dage af Februar, at hans Vogn
rullede ind i Helgenæs’ Baggaard. Skumringen hvilede allerede
over Jorden, men paa Himlens stjærneklare Hvælving stod
Maanen, og dens Sølvglans faldt over det gamle Taarns
Vin-dusrækker. I Fløjen skinnede Lys fra flere Steder, men den
den lille Sal, der benyttedes til dagligt Brug, var mørk.
Det forekom Georg, da han vandrede over Gaarden til
Ignelius’ Fløj, som om Kæmperne ved Trappen bevægede
deres Hoveder og tilvinkede ham en Hilsen.
— Ja, ja, tænkte han, I er ældst og synes derfor, det
tilkommer Eder at give mig den første Velkomsthilsen....
Og Du, Du gamle Sagn, Du gamle Helgenæs vil Du aabne
Dine Arme og skænke Lykke og Fred til den, der nu kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
