Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
mer for at bede Dig om et Hjem for Livet . . . eller vil Du
forskyde Sønnen af Din fordums Herre?
En Karl, som i det samme gik over Gaarden, forstyrrede
Georgs Betragtninger. Og da han paa sit Spørgsmaal, om
Herskabet var bortrejst, fik den Underretning, at
Kommandørkaptejnen var paa Axelholm, men Frøkenen hjemme,
opgav han sin Plan om først at besøge Ignelius. Vel var der
endnu mørkt i Salen, men Elvira, som elskede Maaneskin, kunde
maaske alligevel være der. Skulde han overraske hende? —
Aldrig vilde han kunne finde en bedre Lejlighed til at overbevise
sig om, hvorledes hans Tilbagekomst vilde blive optaget.
Efter at have givet nogle Ordrer angaaende sine Sager,
gik han hurtigt hen til den højre Fløj, men der var nær ikke
blevet noget af Planen, thi i Forstuen mødte han en Tjener,
som vilde underrette Frøkenen om hans Ankomst. Men inden
Tjeneren kunde røre Dørlaasen, greb Georg ham med et rask
Tag i Armen og aabnede selv. I det forreste Kabinet brændte
en enlig Lampe. Døren til Salen stod paa Klem.
Ved denne Dør lyttede han et Øjeblik med tilbageholdt
Aandedræt. Han hørte intet.
— Ak, hun var der vist ikke.
Han gik alligevel ind. Trinene kunde næppe høres paa
Gulvtæppet.
I den lille Sofa sad Elvira. Hendes Hoved var let bøjet
nedad mod Haanden. Hun kastede ikke et eneste Blik paa
Maanen, som dog gød sin herlige Glans ud over hele hendes
Skikkelse.
Georgs luende Øje hvilede paa hende, som ikke anede
hans Nærhed. Endnu en Gang fløj et hastigt Suk tilbage til
Fanny — Gud ved, om det ikke var et Taknemmelighedssuk.
— Ak I
Hvorfra kom dette sagte »akl« som lød saa nær ved
hende ? Elvira løftede Hovedet og saa mod Døren.
— Gode Gud, Georg ... Kaptejn Letsler!
Længere kom hun ikke; han stod allerede ved Siden af
hende. Hans Bevægelse, hans Blik fortalte alt, men hans
Læber fremstammede kun det ene Ord:
— Elviral
Hendes Hjærtes Slag maatte vistnok have givet Genlyd
i hans, thi han tog hendes Haand og lagde den over sit eget
voldsomt bankende Hjærte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
