Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
— Saaledes, Elvira, saaledes slaar det Dig i Møde ....
jeg er fri!
Kun et eneste let Udraab undslap Elviras Læber, men
dette indeholdt ogsaa mere end den fuldstændigste
Tilstaaelse.
Der blev aldrig Tale om noget, der lignede et formeligt
Frieri. Disse to Ildsjæle havde kun Følelser, og selve
Maanen, som havde set saa mange Kærlighedsforbindelser sluttes,
studsede i den Grad over alle de Luer, der flammede op
derinde, at den fandt sit eget Lys overflødigt og trak sig ind
mellem Skyerne ...
De to, der sad paa den lille Sofa, mærkede ikke Mørket.
Værre var det dog, at de heller ikke hørte en Vogn holde
for Trappen, at Stemmer talte der ude — nej, ingen Ting
hørte de, førend Kommandørkaptejnen selv, bagefter gamle
Ignelius, der bar Lys, traadte ind i Salen; og hvis ikke
Ignelius, som Gud ske Lov endnu havde de bedste Øjne, saa
hastigt havde slaaet Døren til, vilde ogsaa Tjeneren have
fulgt efter.
— Hvad Pokker! ... Georg 1 — Fand. ... er Du gal,
Dreng ... hvor kommer Du fra?
— Direkte fra Himlen, Hr. Kommandørkaptejn.
Og med lynende Øjne traadte Georg hurtigt frem for sin
gamle Chef.
— Og Du, Frøken?
Elvira var fløjet hen til sin Fader, der, næsten lige saa
forbavset som Maanen, iagttog det Udtryk af overstrømmende
Glans, der hvilede over de unges Ansigter. Hendes
Blufærdighed kunde næppe udholde Faderens smilende Blik, men
paa hendes Læber svævede et mildt Udtryk, da hun svarede:
— Jeg, Fa’er — jeg har gjort ham Selskab.
— Men hvorledes har I kunnet vove, uden at spørge mig,
at afslutte et Forbund? Jeg kan nok forstaa, Georg, at Du
nu er fuldstændig fri, men ...
— Nej, for Guds Skyld, ikke en saadan Paastand. Jeg
har aldrig været mindre fri end nu, da jeg er bleven bunden
for hele Livet, og at det er sket uden at spørge Dem, Hr.
Kommandørkaptejn, deri er jeg virkelig uskyldig; om det
gjaldt mit Liv, kan jeg ikke sige, hvorledes jeg er kommen
ind i Himlen. Men sket er sket og derfor ...
— ... derfor, mener Du, gør jeg bedst i at betragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
