Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
tilfreds med denne Ordning, men saa længe jeg blev paa
Helgenæs, kunde jeg ikke fuldt ud maale, hvor lang Tid der
var fra den 3die Februar til Slutningen af Oktober, thi Du
kan nok forstaa, at den Tidsregning, jeg den Gang førte, ikke
lignede nogen anden, som jeg tidligere havde ført, hverken
til Søs eller til Lands. Men siden jeg ankom her til Torekow,
begyndte jeg at beregne Tiden efter den gamle Stil, kun med
den Forskæl, at den nu voksede mig saadan over Hovedet,
at jeg ikke kunde begribe, hvorledes en saadan Masse Tid
skulde faa Ende.
Da satte jeg mig i halv Fortvivlelse til at skrive et Brev
til Kommandørkaptejnen, hvori jeg udviklede al den
Veltalenhed, Himlen har begavet mig med. Jeg begyndte med at
tale den fornuftigste Fornuft om Briggen og al min Gøren
og Laden ved den, men derefter rykkede jeg frem med den
ydmyge Ansøgning, at min tilkommende Svigerfader, under
Hensynet til alle Tings Usikkerhed her i Verden navnlig for
os stakkels Sømænd, af kristelig Kærlighed og Barmhjærtighed
vilde forkorte min Ventetid og skyde den saa meget frem,
at Brylluppet kunde fejres ved Afrejsen i Stedet for ved
Hjemkomsten.
Her paa fik jeg det lidet trøstende Svar, at min kære
Svigerfader al Tid havde anset mig for lidt forrykt, men at
han alligevel aldrig havde fundet noget i den Grad
gal-mandsagtigt hos mig som det, at jeg vilde forlange Lysning
og Bryllup saaledes over Hals og Hoved. Altsaa çej —
bestemt nej!
Men jeg lod mig ikke afskrække. Komme selv vovede
jeg ikke, thi intet kunde have bragt mig i større Miskredit
hos ham, end om jeg var rejst fra Folk og Arbejde kun for
at passe mine Kærlighedsanliggender. Jeg foresatte mig
derfor bestemt hver Postdag at opvarte ham med et Brev om
det samme Æmne, og hvad enten jeg nu havde en
Talsmand-inde der paa Stedet eller mine egne Bønner var saa kraftige,
nok er det: i Tirsdags overraskedes jeg af det kæreste Besøg,
nemlig min gamle Chef og ... Jeg gad nok vide, Fader, om
de Mennesker, som i fordums lykkelige Dage havde Besøg af
Englene, kunde føie sig mere lyksalige end jeg, da jeg kunde
trykke min Elvira, min Trolovede, min Afgud, i mine Arme.
Jeg ved nok, at det er urigtigt at holde mig til det
samme Thema, som jeg tidligere har afhandlet vel de ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
