Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Gange, men Du kan næppe for ofte høre mig fortælle, at min
Lykke er saa stor, at det ofte forekommer mig, at mit Bryst
ikke kan rumme den. Hvad kan jeg da gøre andet end at
udgyde en Del deraf paa Papiret ? Du synes, at jeg skriver
meget til Dig om min Kærlighed — hvad tror Du da, jeg
skriver til hende, som Gud ske Lov ikke bliver træt af at
læse mine Galskaber, men betaler mig med samme Mønt ...
Jeg spørger stundom mig selv, om alt dette kan blive ved,
om ikke selv Himlens Serafer vil misunde mig og gøre
Oprør mod min Lykke, men saa trøster jeg mig med, at hvis
de ikke vil vise Overbærelse mod mig, som virkelig er meget
langt fra at have fortjent en saadan Lykke, tør de dog have
Barmhjærtighed med min englelige Elvira; de kan ikke nænne
at tage hendes Himmel fra hende — og hendes Himmel er
hos mig, ligesom min er hos hende.
En Gang imellem overfaldes jeg af Bekymringer, fordi
jeg ikke mere føler noget Samvittighedsnag i Henseende til
Fanny — men hvorledes skulde jeg kunne føie
Samvittighedsnag i denne Rus. Og naar stundom en Tanke lister sig
frem og vil forme sig til en tavs Bebrejdelse, saa har jeg
straks den Indvending parat, at hun tre Gange gav mig
Kurven, og at hun, den forstandige, ædelt sindede og varmhjærtede
Kvinde, nok vidste, hvad hun gjorde baade for sig selv og
for mig. Nu og altid skal hun være mig hellig som
Veninde, som Søster, men noget, der ligner Kærlighed, findes
ikke mere. Jeg vidste jo forud, at jeg hverken i Ord eller
Tanke vilde forsynde mig, naar jeg fuldt ud kunde hengive
mig til en, og da denne nu blev Elvira, min herlige, min
højsindede Elvira, kan ingen Fristelse nærme sig mig.
Det er ikke alene Kærlighed, Fader, som bringer mig i
Henrykkelse; det er, ogsaa en retfærdig Beundring. Det var
først efter at jeg var bleven forsmaaet af hendes Medbejlerske,
jeg kom til Elvira. Havde hun ikke haft Ret, selv om hun
ikke havde villet forkaste mig, til at tage en lang
Betenkningstid, med et Ord, til at hævne sig paa en af disse
utallige Maader, paa hvilke Kvinder kan tage Hævn over en
Mand, som elsker dem? Men min Elvira var for stor til at
tage en saadan Hævn; ikke en Gang et Sekunds Betenkning
forlangte hun, og i Forening svæ____
Men jeg taber jo ganske Traaden til min store Nyhed
eller rettere sagt mine to overjordiske Nyheder....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
