Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
— Spørg mig ikke, om jeg ved det — hun græd før
saa nydeligt og sagde Ord, som virkelig gjorde mit Hjærte
godt; hun vidste vel, at hun snart kunde behøve hele min
Kærlighed og min Overbærelse. Men, mon cousin, jeg vilde
dø af chagrin, hvis jeg var nødt til hver Dag at udholde en
saadan Pønitense som den, at høre Tjenestefolkene kalde
hende slet og ret Frue... A’ propos! har cousin hørt de
nygiftes Plan?
— Ja, der er en Fugl, der har sunget om det, men ...
— Tillad. mon cousin, at jeg lægger et godt Ord ind for
dem; lad hende rejse. I et halvt Aars Tid dunster nok de
romantiske Ideer bort; naar hun kommer tilbage, vil hun
bestemt ikke have saa meget imod at blive kaldt
Friherreinde.
— Naar Kusine tilraader Rejsen, vil jeg ikke sætte mig
der imod, uagtet her vil blive i høj Grad tomt efter hende.
— Cousin gør mig en Tjeneste dermed ... Men endnu
et Ord: vovede Elvira en saa dristig Handling uden at
raad-føre sig med sin Fader derom?
Ikke uden en vis Forlegenhed, svarede
Kommandørkaptejnen:
— Jeg kan ikke nægte, at hun ganske vist omtalte det
for mig, og hendes Ræsonnement var ikke saa ganske urigtigt
Hvad der er sikkert, det er, at denne Ide har hævet hende
til Skyerne i hendes Mands Øjne.
For et Øjeblik mistede Tante Rezias Ansigt al Farve,
hvilket dog var for intet at regne mod den mærkelige
Omstændighed, at hun nær havde tabt »Kontenancen« ved det
haarde Stød Kommandørkaptejnens Udtalelse tilføjede hende.
Endnu en Gang havde hun dog Kraft til at genvinde
sit fine Smil, sin yndefulde Holdning, thi disse
Nødvendighedsartikler maatte ikke savnes ved den store Afskeds-Avdiens,
hun snart skulde give til hele Bryllupsselskabet.
Men fra dennft Dag kom der en ikke tidligere kendt
»Anstrængelse« i den naadige Tantes Gøren og Laden. Hun
taklede af og følte selv, at hendes Tid var udløben, at hun
aldrig mere vilde komme til at optræde som Herskerinde
paa Helgenæs.
Saa længe som muligt søgte hun dog at holde sig oppe,
og hun syntes til en Begyndelse ikke om, at der blev lagt
nogen videre Vægt paa hendes Upasselighed. Men hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
