Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Og her kan jo slet ikke være Tale om Din Ro, men kun om
et Lune, der er Dig ganske uværdigt.
— Vidste jeg det ikke nok! Du tilstaar altsaa, at hendes
gode Mening om Dig er Dig af langt højere Værd end min.
Georg, Georg, hvorledes kan Du sige det? Du dræber mig
med en saadan Aabenhjærtighed. Og dog, hvis Du skjulte
noget for mig ... Du min Sjæls Afgud, min ædle, tilbedte
Mand, Du skjuler intet for mig . . . ikke en eneste Følelse
... ikke en eneste Tanke — nej, ikke en halv Tanke, ikke
et Gran af en Tanke maa Du skjule for mig.
Hun slyngede sine Arme haardt om hans Hals. Hendes
Kys, hendes Taarer, hendes ildfulde Angst besejrede hans
Kraft, men ikke hans Modvilje mod selve Sagen.
— Min elskede, vær nu rolig ... lad mine fornyede
Løfter om en Troskab, som intet kan rokke, dysse Din Angst
til Ro. Det skal ske, som Du ønsker, kun jeg selv slipper
fri for at overbringe denne Indbydelse . . . Kan Du overbringe
den selv?
— O, ja! Tak, min egen Georg. Nu vender min
Rolighed snart tilbage, fordi jeg ved at Du ikke vilde have givet
efter, hvis jeg ikke havde været Dig kærere end hun,
Og i himmelsk Ro slumrede hun ind ved hans Hjærte,
der nu var lige saa lykkeligt. Thi Visheden om, at hun
elskede ham saa uendeligt, udviskede Bitterheden over hendes
Skinsyges Udbrud.
Roet af fire flinke Matroser, fløj »Elvira Kornelias« Chalup
over gamle Skageraks i Dag særdeles naadige Bølger. Og
da Baadshagen tog Stød mod Landgangsbroen ved Strand\
saa de to unge Ægtefolk saa trofast og kærligt paa hinanden,
som om de gensidig vilde sige: »Se ind i min Sjæl.«
Georgs Sjæl var lys og rolig, thi han troede og haabede,
at det forbigangne ikke havde lagt sig for tungtover Fannys
Liv, og dybt og fast følte han, at hun nu ikke kunde blive
ham farlig.
Elviras Sjæl var langt fra saa rolig, som hendes Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
