Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Ved Juletid havde Elvira selv udtalt et Ønske, som hun
læste i sin Georgs Øjne, og tryg ved den faste Tillid, hun
viste ham, besøgte han sin Fader, men denne Gang ikke
Strand. Og da han kom tilbage, da han fortalte hende dette,
sagde hun med et Blik, som trængte til hans Hjærte:
— Georg, jeg kunde jo godt sige: »Hvorfor tog Du ikke
dertil, jeg vilde ikke være bleven bedrøvet over det«, men vi
er bleven enige om aldrig at skjule en Tanke for lunanden,
og derfor tilstaar jeg, at jeg føler en dyb Glæde over, at Du
ikke var der. Jeg har ikke Raad til at dele med nogen anden
et eneste af Dine varme Blik, og paa hende havde Du kun
kunnet se med Varme.
Men var der mon ingen, der glædede sig lige saa meget
over deres Lykke som Kommandørkaptejnen? Jo, Ignelius,
og hans Glæde var næsten større, thi den omfattede ikke
alene Georgs og Elviras Lykke, men det inderlige Haab, at
ved dem — Skuddene af den gamle og den ny Stamme —
skulde Freden for bestandigt fæste Bo paa det kære Helgenæs.
Og om disse sine sollyse Tanker skrev han lidt hver Dag i
et af de Breve, som nu altid var i Gang til hans fordums
Herre.
Efter at Ignelius havde set ham og var bleven overbevist
om, at en sand Ro, en dyb Fred havde slaaet Rod i den
fredløse Flygtnings Hjærte, efter den Tid fandt Jordens
Bekymringer ikke mere Plads i hans trofaste Hjærte.
— De onde Dage er forbi, Hr. Baron! sagde han ofte
til sin nuværende Herre, hvis Blik svarede ham med et
fortrøstningsfuldt Haab .. .
— Men, min kære Georg, sagde Kommandørkaptejnen
en Aften hen imod Slutningen af Marts, det forundrer mig
at se Dig, en driftig Sømand, give Dig saa god Ro paa
Landjorden, at Du ikke en Gang taler om Søen. Endnu ligger
vel Isen, men den tager snart Rejsaus — det kan jeg da
glæde Dig med.
Med et muntert Smil svarede Georg, som i Dag, for første
Gang efter lang Tids Forløb, havde ført sin Hustru ned i
Salen og nu var ivrigt beskæftiget med at bringe Skamlen
og Sofapuderne i den bekvemmeste Stilling:
— Jeg ved ikke, Fa’er, om det egentlig er en saa stor
Glæde. Jeg faar ikke Rejseselskab denne Gang, og at rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
