Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
fra alle mine Skatte ... Du kan 6elv indse, at det ikke er
misundelsesværdigt.
— Du burde skamme Digl svarede Kommandørkaptejnen
med en hjærtelig Latter. — Du agter Dig vel i ethvert
Tilfælde hjem i Oktober, saa er det sandelig ikke for tidligt at
lægge ud i April.
— Nej, det maa jeg indrømme, men lad os høre, hvad
Elvira siger.
— Jo længere det varer, jo raskere bliver jeg — det er
min Mening. Og det kan vist aldrig være Dit Alvor, Georg
at jeg skulde blive hjemme ?
Hun saa paa sin Mand med et af disse Blikke, som det,
til Trods for den sunde Fornuft, var Georg umuligt at
modstaa. Og Gud ved, hvad han havde svaret, hvis ikke
Kommandørkaptejnen havde taget sin Datters Haand mellem sine
og alvorligt, men med faderlig Ømhed havde sagt:
— Kast først og fremmest Bliket i Spejlet, mit
Barn, saa vil Du finde, at Dine blege Kinder minder om, at
der mindst vil hengaa et Par Maaneder, inden Helbredet er
i Orden og Roserne sidder fast, og kig saa bag efter ind ad
Døren til Kabinettet; der har Du Dit Barns Vugge — skal
Drengen saa tidligt faa Grund til at klage over Mangel paa
moderlig Omsorg?
— Nej, det er ogsaa sandt . . . men, Fa’er, jeg kan jo
tage ham med.
Saa gad jeg nok vidst, hvor hyggeligt Georg vilde faa
det i sin Kahyt. Det kan nok lade sig gøre, at en Søkaptejn
en Gang imellem tager sin Hustru med sig, men at indrette
sit Fartøj til Børnekammer, det er jeg overbevist om, at selv
Georg siger nej til.
— Det behøver han heller ikke, lille Fa’er; jeg har allerede
indset, at det ikke kan lade sig gøre ... Men Vendela, som
er saa kærlig og god, vilde ganske bestemt passe mit Barn
som sit eget.
— Men saa svar dog Du, Georg, sagde
Kommandørkaptejnen, der saa smaat begyndte at blive ærgerlig over en
Kærlighed, som ikke vilde have det mindste at gøre med
Fornuft og sund Sans, men som endog trængte ind paa
Moderkærlighedens Omraade. Imidlertid gjorde Hensynet til
Elviras endnu saa svage Tilstand, at han ikke turde tale fra
Leveren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
