Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
jeg hjemme, men det Kald, Manden en Gang har valgt, maa
han ogsaa elske.
— Maaske mer end sin Hustru?
— Mit Kald elsker jeg, min Hustru tilbeder jeg. Disse
Følelser kan godt forenes ...
For at hæve sig i sin Mands Agtelse, forsøgte Elvira at
lægge Baand paa sin Smærte, som Dag for Dag blev mere
hæftig. Taarerne kunde ikke længere standses; hele Timer
laa hun hulkende paa Sofaen med Hænderne trykkede mod
det uroligt bankende Hjærte, og næsten ikke en eneste af de
nu allerede i lang Tid talte Minuter kunde hun give Slip paa
den til Yderlighed forgudede Mand.
Georg var undertiden bragt Fortvivlelsen nær over denne
Sorg, som hverken vilde søge eller finde Trøst. Bedrøvet
raadførte han sig med sin Svigerfader.
— Du maa ud, jo før jo hellere. Naar Du er borte
og Slaget slaaet, faar vi mere Magt over hende, stakkels lille.
Georg troede det samme, men med beklemt Hjærte saa
han Afskedsdagen nærme sig ...
Natten før den Morgen, paa hviken Skilsmissen skulde
finde Sted, lukkede Elvira ikke sine Øjne. Ethvert Glimt af
Selvbeherskelse var forsvundet, og hun bragte baade Georg
og sig selv i et saadant Oprør, at han, da Morgenen kom, og
det afgørende Øjeblik nærmede sig, næppe kunde opfinde
flere Trøstegrunde til hendes Beroligelse.
— Vend Dig ikke bort, bad hun, søg ikke at skjule Din
egen Uro, Dine egne Kvaler — lad mig se dem; jeg føler
Trøst ved, at Du lider lige saa meget som jeg.
— Kan det trøste Dig, min elskede, saa se lige ind i
min Sjæl ... se, at den er sønderslidt baade af Din og min
Smærte, thi jeg lider ikke blot for mig selv, men ogsaa for
Dig! Men, min tilbedte Elvira, giv mig i Afskedens Øjeblik
et endnu større Bevis paa Din Kærlighed end denne
grænseløse Sorg, som næsten kan fortørne Gud — giv mig noget,
som kan glæde mig i den Tid, vi er adskilte.
— Hvilket, hvilket? Jeg vil give Dig altl Det er mig
en himmelsk Glæde at høre, at Du endnu vil have et Bevis
paa en Kærlighed, som kun ligger alt for klart i Dagen —
hvad forlanger Du?
— Jeg forlanger meget; jeg forlanger, at Du ikke ved
disse Udbrud af grænseløs Smærte svækker min Kraft ....
III 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
