Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
andre Pligter for Din Faders Skyld. Du maa skaane Dig
selv — Du kan jo selv gaa hen og blive syg af stadigt at
opholde Dig i Sygeværelset.
— Det faar saa være, Fa’er, men jeg forlader ikke min
Plads.
— Og hvis nu Du, saa ung og lykkelig, skulde dø ...
hvis Du gik bort fra Din Mand, Dit Barn I
— Hvis jeg gjorde det, vilde mit Barn sikkert finde en
anden Moder, maaske fornuftigere og bedre end jeg, og min
Georg vilde sørge over mig, ja, han vilde sørge meget over
mig, meget! Men ligesom jeg maatte afsky mig selv, saaledes
maatte ogsaa han, som er saa god og kærlig, afsky mig, hvis
jeg for min egen Sikkerheds Skyld kunde forlade Din
Sygeseng.
Et mildt og taknemmeligt Smil gled over
Kommandørkaptejnens Læber.
— Saa bliv da hos mig, min elskede Datter. Jeg føler,
at det i al Fald ikke bliver længe . . . Gud har skænket
mig megen Glæde her i Livet, men jeg har ogsaa haft
tilstrækkelig mange Sorger, til at jeg med beredvillig
Underkastelse skal adlyde, naar han kalder mig. Jeg nærer ingen
Uro for Din Fremtid, mit Barn; derfor er Georgs Hjærte og
Karakter mig en Borgen . . . Jeg vil i et Par Linjer tage
Afsked med ham, som har været mig en hengiven Søn — og
en højt elsket Søn.
Under stille Taarer kyssede Elvira sin Faders Haand og
blev ved hans Side, indtil Døden for bestandigt havde lukket
de Øjne, som endnu i den sidste Stund havde et kærligt Blik
tilovers for hende . . .
Højt havde hun elsket sin Fader; dyb, hæftig, trøstesløs
var hendes Sorg.
Og Georg var borte — hendes Klager naaede ikke hans
Øre. Men et trofast Hjærte havde hun ved sin Side;
Igne-lius, han, som utrætteligt havde delt den syges Pleje med
hende, delte ogsaa hendes Smærte.
Nu var det Henning, som paatog sig at styre og ordne
paa Helgenæs, indtil den unge Ejer kom hjem. Det havde
Ignelius ikke noget imod; han var træt og gammel. Ogsaa
aldeles gik Baronen op i sin Egenskab af Beskytter og Vært,
at han stundom glemte, at han ikke var hjemme hos sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
