Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
udfinde af Trøst, efter at han havde udtalt sit eget dybe
Savn ved Tabet af denne sin anden Fader, saa elsket, saa
agtet — en Fader, som med sin Kærlighed havde omfattet
ham lige fra Begyndelsen af hans Bane — sluttede han sit
Brev saaledes:
»Hvis ikke min Ære vilde lide ved, at jeg frigjorde mig
for de Forpligtelser, jeg har paataget mig for Resten af
Sommeren, vilde jeg straks ile til Dig, min dyrebare Elvira,
men jeg er vis paa, at Du tror Din Georg, naar han forsikrer
Dig, at det ikke gaar an, og at Du ogsaa tror ham, naar
han siger, at han fuldt ud lider derunder, hvad Du lider.
Men alt, hvad der staar i menneskelig Magt, det gør jeg
for at paaskynde mine Forretninger, saa at jeg desto snarere
kan nyde den usigelige, den himmelske Fryd at trykke Dig
og vor Søn i mine Arme — Din og min Søn! Gud alene
ved, hvor taknemmeligt mit Hjærte banker for det rige Lod,
som er tilfaldet mig. Han ved ogsaa, hvor fast mit Forsæt
er, bestandigt at gøre mig Dig værdig, Dig, til hvem min
Sjæl altid vender tilbage, for hvem mine Bønner daglig
opsendes ... Elvira, ingen Kvinde har været saaledes tilbedt
af sin Mand som Du. Men hvilken Kvinde var vel ogsaa
værd at tilbedes saaledes? Om Du vidste, hvor skønt Dit
Billede er, naar Du besøger mig, enten det nu er i mine
stille Kærlighedsdrømme i den ensomme Kahyt eller under
mine natlige Vandringer paa Dækket, naar Briggen flyver
hen over de brusende Bølger — overalt ser jeg Dig, ved
Solens Lys, i Maanens Glans, i Storm, i Stille, ja, stundom
forekommer det mig endogsaa, at Dit Billede danser paa det
skummende Kølvand efter Skibet ... Du skønne Engel, mit
Livs Engel, mit Liv, min Sjæl, vi — Du og jeg — ved, hvad
Kærlighed er.
Din Fader velsignede i mig en Søn, som aldrig vil svigte
hans Tillid i Henseende til den dyrebare Skat, han overgav
i min Varetægt. I denne Tro døde han roligt, og han har
allerede modtaget mit højtidelige Løfte om, at jeg af hele
min Sjæl skal søge at fortjene hans ædle Tillid. Og har jeg
ikke Haab om at kunne holde dette hellige Løfte? Jo, thi
lige saa vel som Din Kærlighed er min højeste, jordiske
Lykke, saaledes er ogsaa min Kærlighed Din Verden, og i
den kan Du leve uden Frygt for nogensinde at se Grænserne
i Dit Rige angrebne.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
