Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
— Jeg samtykker uden Indvending i, hvad min Mand
finder for godt at beslutte.
Et spidst Smil krusede Hennings Læber.
— Man kan ikke andet end beundre Din elskværdige
Kvindelighed, sagde han, i Særdeleshed, naar man vei, at
denne indtagende Egenskab er erhværvet og ikke medfødt.
— Netop derfor sætter jeg en Ære i aabent at vise den
for mine Venner, idet jeg er overbevist om, at de med
Deltagelse ser, at jeg har vundet en saadan Sejr over min
tidligere Egenmægtighed.
— Men gaar ikke Din smukke Omvendelse udover
Nødvendighedens Grænser? Vil Du ikke i Henseende til det
omtalte Spørgsmaal først høre Georgs Vilje af hans egne
Læber?
— Nej, jeg vil udføre den inden den udtales.
— I saa Fald maa Du undskylde, at jeg, som
Mandata-rius i dette Dødsbo ikke kan tillade Dig at gaa saa vidt.
Min naadigste Elvira, Trappen maa indtil videre blive urørt
Rødmende ved Hennings dristige Forsøg paa at spille
Hersker, rejste Elvira sig og sagde til Igndius i en Tone,
som, for første Gang i hendes Liv, naar hun talte til ham,
indeholdt en bestemt Befaling:
— Nu straks, inden en Time, skal Arbejdet paabegyndes
— det er min Vilje I
Aldrig har en Befaling lydt lifligere i menneskelige Øren
end denne lød i den gamle Mands. Og der var ikke gaaet
saa meget som det halve af Timen, før ti Karle stod samlede
omkring Sagntrappen, hvis Stene endelig skulde finde Ro i
Havets Favn . . . Vilde nu ogsaa, saaledes som Barden havde
lovet, en evig Ro fæste Bo indenfor det gamle Herresædes
Mure?
Fra denne Dag opgav Henning Haabet om at kunne
indvirke paa sin smukke Slægtning. Og uagtet hans for vidt
drevne Nidkærhed aldrig mere blev nævnt, lod Elvira ham
dog utvetydigt forstaa, at det kun var Kærlighedens Enevælde,
hun anerkendte, og at hun godt selv, naar hendes Mand var
borte, i Nødsfald kunde føre Styret paa Helgenæs____
I Bvgust havde Elvira Svar paa de Breve, som
underrettede Georg om hans Svigerfaders Død. Efjter at Georg
om dette Emne havde skrevet alt, hvad hans Hjærte kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
