- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Tredje Del /
206

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206

sammen . . . Tænk paa Slutningen af denne Maaned; saa
kommer Glæden og farver Din Kind med andre Roser, end
de hvide, som nu sidder der. Men Du maa ikke blive
utaalmodig, hvis det varer til ind i November.

— Nej, det har jeg forberedt mig paa. Men den sidste
Oktober vil jeg bestemt være i Gøteborg; han har udtrykkelig
bedt mig om ikke at rejse før.

Letsler nikkede. Han vidste jo, hvilken Hensigt Georg
havde haft med at stille denne Anmodning, nemlig at
berolige den elskede og holde hende ved godt Mod. Og nu
vendte Letsler sine Øjne mod det store Uhr, som hang- over
Døren. Klokken var hen imod fire.

— Tre Timer inden det bliver lyst, sagde Elvira. —
Har man nogensinde hørt en saadan Storm?

— Mange Gange, mit Barn ... Men Du fryser — bank
paa Døren til Nisse, saa kommer han ud og gør Ild paa og
laver Kaffe til Dig.

Elvira var ’meget villig hertil; hun følte en formelig
Lettelse ved Tanken om en varmende Ild i Ovnen og ved
Haabet om at slippe fri for at være alene.

— Gode Nisse, vaagn op og gør Ild paa.

— Straks, kære Frue, jeg sover ikke.

Ilden flammede, Kaffen dampede i Kopperne, Kivira
blev bedre til Mode. Men da hun saa, hvor blegt Letslers
Ansigt endnu var, at der laa ligesom en Tvang i den Ro,
han viste, steg en Anelse om Sandheden op i hendes Hjærte.

— Fa’er udbrød hun hæfligt, en uudholdelig Frygt
kommer over mig ... Du ved vel ikke noget, som jeg ikke ved?

— Jeg, mit Barn, — hvad mener Du?

— Jeg ved det ikke selv ... men hvis han alligevel
var nærmere, end jeg havde troet; hvis det har været hans
Mening at berede mig en stor Overraskelse ... lad mig se
hans sidste Brev.

— Du har jo set det.

— Ja, men naar Du rigtig tænker efter, synes jeg, det
næsten er umuligt, at Du ikke har haft Brev i September
Maaned.

Det pinte Letsler at tage sin Tilflugt til en Usandhed,
men for Elviras Roligheds Skyld ofrede han Sandheden.
Hvis hun havde faaet det sidste Brev at se, hvis hun havde
set, at hendes Georg efter al Beregeing ikke kunde være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:28:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/3/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free