Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Karolus rev sig løs fra hende og ilede ned til
Landgangsbroen.
Men hvem kunde holde Elvira tilbage, naar hendes Mand
kæmpede for Livet? ... Ingen
Hurtigere end Skyen, dei jages af Stormen, hurtigere end
Lynet stod ogsaa hun paa Broen, og hendes Stemme, hendes
hele Adfærd vidnede om, at hun havde i Sinde at holde sit
Ord.
— Jeg maa med, sagde hun kort, befalende, bestemt —
eller jeg styrter mig i næste Øjeblik i Søen. Jeg vil og jeg
maa træffe ham.
Uden et Ord til Svar løftede Karolus hende ned i den
voldsomt gyngende Baad.
Derefter vinkede hun til Letsler, som med forstyrrede
Ansigtstræk og den dybeste Sorg afspejlet i sit Øje stod paa
Klippen og strakte Armene ud efter hende.
— Vær rolig for mig, raabte hun med en Stemme, som
havde en vidunderlig Fasthed, en Stemme, som vidnede om
fuldstændig Sindsro. — Kan jeg ikke leve med ham, saa kan
jeg dø for ham ... Gud velsigne Dig, Fa’er 1 — Tilgiv, at
jeg volder Dig Bekymring.
I stum Sorg nikkede Letsler til hende.
Snart var alt i Orden paa »Frisejleren« ... Karolus
havde ikke villet tabe et eneste Sekund ved at løbe til
sit Hjem, men nu, da han kastede et Afskedsblik derover,
blegnede den vejrbidte Kind, thi ned ad Bakken, ned imod
Stranden, kom Smukke-Johanne, hans kære Hustru, løbende.
Hendes foldede Hænder, som hun bedende strakte imod ham,
hendes dødblege Udseende, hendes eneste Udraab: »Karolus 1
Karolus 1« alt bidrog til at oprøre det varme Hjerteblod, som
brusede indenfor den stærke Sømands Jærnbryst. Men han
havde Kraft til at hæmme sin Sindsbevægelse, og med
en Stemme, som fyldig og dyb lød gennem Stormen ind i
Johannes Øre raabte han:
— Vær ved godt Mod, Johanne 1 Det er for Georg, jeg
gaar ud. Herren hjælper mig nok hjem igen for Dine Bønners
Skyld.
Han nikkede og vinkede med Haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
