- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Tredje Del /
214

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

— Ske kan det, men han presser hende saa haardt, at
jeg er bange for, hun kæntrer, eller at Masten knækker.

— Aa nej, det er et tykt Spir han har faaet op, og
ingen Oversejl har han, som piner hende.

Elviras Øjne vandrede under denne Samtale afvekslende
fra den ene til den anden. De forlangte Trøst, disse bedende
Øjne, men de veg tilbage for det mørke, udtryksfulde Alvor
i Mændenes Ansigter.

— Se saa, sagde Karolus, som, for at passe »Frisejlerencs
Manøvrering, i nogle Øjeblikke havde tabt Briggen af Sigte,
nu vil han snart til at gaa over Stag. Han drejer ned, saa
nær han kan komme, for at faa bedre Fart til at skære op i
Vinden ... ret saa, Kaptejn 1 — godt Kneb, lært af mig ...
Frisk Mod, lille Frue, gaar Briggen over Stag, naar han
næste Gang vender, saa svarer jeg for, at han er reddet.

Elvira hævede sine Øjne mod Himlen. Brændte vel
nogensinde en varmere Bøn paa skælvende Læber?

— Det var da som Satan, saa længe han venter ....
Georg, Georg, Du er for dristig 1

Med aandeløs Opmærksomhed fulgte Karolus Briggens
mindste Bevægelser; han var med Liv og Sjæl hos Georg og
talte til ham, som om han havde kunnet høre hans Raad.

— Roret i Læ! skreg han nu og bøjede Kroppen i den
Retning, han ønskede, at Skibet skulde tage ... Saa ... saa!

— rigtigt! ... saadan, ja!

Det vigtige Øjeblik var kommen.

Briggen gjorde en cirkelformig Svingning op imod
Vinden, og da den havde naaet denne, saa at Vinden stod lige
mod Boven, standsede den; Sejlene slog med forfærdelig
Voldsomhed frem og tilbage.

Liv eller Død beroede paa, til hvilken Side Boven faldt.

— Jesus Kristus! raabte Karolus, hun nægter at vende

— jeg kan tydeligt se Kaptejnen selv og to Mand forsøge
at faa Fokken over ... og her staar jeg og kan ikke hjælpe
ham ... se, se, hvor Sejlet slaar .., Men hvor er han nu ?
Hvor blev han af? Jeg kan ikke mere se noget til ham . .„
Guds Dødl — Kaptejnen og en Mand blev slaaet overbord.

Ved .dette Forfærdelsens og Dødens Ord rejste Kivira
sig. Hun var nylig sunket ned, men klatrede nu op bag ved
Karolus, som stod ved Roret og i dette Øjeblik ikke gav Agt
paa hende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:28:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/3/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free