Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
dant Herrens Vejr, at et Mandfolk kan blive bleg ved det,
sidder Fruen helt stilfærdig.
— Jeg kan jo være rolig nu, da jeg ved, at jeg paa en
eller anden Maade kommer sammen med ham ... hvorledes,
det lægger jeg i Guds Haand.
Den stakkels Elvira følte ikke den ydre, frygtelige Storm;
hun var ikke bange for at »Frisejleren« skulde kæntre, uagtet
det utallige Gange saa ud til det, hun gyste ikke for
Styrtesøerne, som væltede frem og tilbage over hende, hun hverken
hørte, gyste eller frygtede for, hvad der foregik med hende
selv, hele hendes Sjæl, hele hendes Ævne tü at forstaa og
tænke var spændt paa det Øjeblik, da hun skulde faa Øje
paa »Elvira Kornelia*.
Det Øjeblik kom.
Efter omtrent en Times Sejlads befandt »Frisejleren« sig
i det aabne Hav til Luvart for Sæløfyret.
Briggen laa tæt bidevind og forcerede alle Sejl uagtet
den skrøbelige Nødmast. Den krængede saa stærkt, at
Mærse-raaen paa Fokkemasten næsten berørte Søerne.
— Nu, lille Frue, sagde Karolus og rakte Elvira Haanden
for at rejse hende op, nu skal der Mod og Styrke til, hvis
De absolut vil se paa denne Leg — men alvorlig er den...
Hold Dem fast her ved Aaretolden, men slip for Himlens
Skyld ikke Taget, for saa bliver De straks skyllet overbord.
— Spild ingen Tanke paa mig.
Og nu vendte Elvira et Ansigt, fra hvilket ethvert Skær
af Livsfare var veget bort, til det mod sin Undergang
kæmpende Skib. Hvad der foregik i hendes Hjærte ved dette
Syn, det blev mellem hende og Gud; ingen Klage naaede
noget menneskeligt Øre, men af den uendelige Kval, som
viste sig i hendes vidt opspærrede Øjne, kunde det mærkes,
hvad hendes Hjærte indeholdt.
Vi har tidligere set Elviras Kærlighed — naar nu disse
glødende Flammer skulde brydes med Døden om den elskedes
Besiddelse, vilde de kunne behøve hele Havet til at afkøle
sig efter Kampen____
— Han er drevet meget nærmere ind imod Brændingen,
saavidt jeg kan skønne, sagde Karolus til Stange Jan. — Men
kan det lykkes ham at komme over, saa er det ingen
Umulighed, at han paa den anden Bov klarer det yderste af
Munkeskæret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>