Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
817
holde sig nogenlunde paa samme Sted, indtil Baaden kunde
naa frem.
Dette var nu sket.
Men de to Sømænd, hvis Opmærksomhed i det afgørende
Øjeblik uafbrudt var fæstet paa Skibbrudet, bemærkede ikke,
at de skød ganske tæt forbi Georg.
Stormens Torden overdøvede hans Raab.
Men paa »Frisejlerenc fandtes jo en tredje Person, hvis
Opmærksomhed — selv om Klipperne var blevet løftet ud
af deres Grundvolde og styrtede ned omkring Baadens Sider
— ikke kunde lade sig bortlede fra et mørkt Punkt, som
snart hævede sig op over Bølgens Top, snart sænkedes ned
i den.
Saa snart Elvira havde faaet Øje paa dette mørke Punkt,
hvis Opdagelse hun skælvende havde afventet, udstødte hun
et Raab — det var en Dødsklage, der arbejdede sig frem over
hendes blege Læber.
Men blev den hørt?
Stange-Jan, som stod ved Roret, maatte dog have hørt
dette Raab, han maatte have følt, hvorledes heades Hænder
rykkede i hans Klæder for at søge at vække hans
Opmærksomhed. Men enten var han i denne Tilstand saa aldeles ude
af sig selv, at han ikke gav Agt paa hendes Raab og Ryk,
eller ogsaa troede han dem fremkaldte af de Rædselscener,
som hun havde for Øje.
Imidlertid var Baaden kommen nærmere til det mørke
Punkt, som for Elviras skarpe Øje snart forvandledes til den
saa uendeligt elskede Mands Hoved. Atter udstødte den
ulykkelige et Skrig saa gennemtrængende, at dets Toner, som
nu bortvejredes i Orkanens Drøn, senere mere end en Gang
med pinlig Klarhed genlød i de Øren, som Fortvivlelsen og
Forfærdelsen nu slog med Døvhed.
Det var netop i det Øjeblik, da Halvor for sidste Gang
forsvandt, at »Frisejleren« skød forbi Georg.
Men i det samme Karolus drog det dybe Suk, i det
samme, han paany fik Bugt med sit Sindsoprør, lød i hans
atter aabnede Øre disse rædselsfulde Ord, udtalte med
glødende Ild, med stormfuld Længsel:
— Georg, Georg, ikke uden mig I
Og idet de to Mænd forfærdede vendte sig om, saa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>