Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
et Glimt af Elviras Kjole; den saas paa Ryggen af en høj
Bølge.
Noget længere agterude genkendte de Georg, men hans
uregelmæssige Bevægelser med Armene viste tilstrækkelig
tydeligt, at hans Kræfter allerede havde begyndt at kæmpe
den sidste Kamp med Døden.
I den ærlige, behjærtede Karolus’ Sjæl aabnede sig en
Afgrund af Kval, lige saa dyb som den, der favnede Georg
og hans unge Hustru.
Han behøvede ikke at kommandere Roret i Læ eller give
Ordre om Fokkeskødet; de to Mænd forstod hinanden, og
Manøvren udførtes øjeblikkeligt.
Som en Søfugl skar »Frisejleren« op i Vinden, og efter
en halv Minuts Forløb laa den paa den anden Bov.
Bleg var Karolus, som han stod der i Stævnen, parat til
at kaste Linen.
Vilde han være sikker nok paa Haanden til at kaste den
rigtigt? Vilde Georg have Kræfter nok til at gribe den?
Hvor Karolus nu fordømte sin Forsømmelse, sin
Deltagelse, som, samtidigt med at den var ganske unyttig, havde
faaet ham til at glemme den egentlige Hensigt med den
livsfarlige Udfart. Skulde maaske af denne Grund endnu to
Menneskeliv gaa til Spilde paa denne forud saa store
Offerdag?
Men hvad sket var, stod ikke til at ændre — der stod
kun tilbage at se, hvad der kunde oprettes.
Karolus begyndte at fatte Mod, da han saa Georg med
fornyede Kræfter ved en overmenneskelig Anstrængelse naa
hen til og gribe sin Elvira, denne Kvinde, som ikke alene
frivilligt, men med Henrykkelse havde valgt Døden med ham
fremfor Livet uden ham. Hans ene Arm sluttede sig fast
omkring hende, medens han med den anden søgte at holde
sig oppe.
Men Arbejdet mod Bølgerne var nu mere umuligt; hver
Sø førte ham og hans Byrde nærmere og nærmere ind mod
Klipperne.
— Drej nu og hold lige ned, saa nær til Luvart for ham
som muligt ... ret saal
Ved Drejningen fik Baaden forøget Fart.
Med fast Haand greb Karolus Tovringen, og under en
varm Bøn til Gud kastede han den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
