Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Blide, vemodige Minder listede sig ind i hans Hjærte...
Hvilken Forskæl paa den nuværende Tid og den Gang, han
med sin Vadsæk i Haanden standsede foran Døren til dette
Hus ... Hvilken grel Modsætning mellem Ynglingens lette
Sorgløshed og Mandens bitre Erfaring.
Georgs Tanker fik imidlertid en anden Retning, da han
bemærkede en ung, ganske statelig Herre, som gik frem og
tilbage udenfor Huset, medens han betragtede snart den gamle
Gallionsfigur, forestillende Guden Mars, som endnu fra salig
Stormboms Tid prydede Indgangen, snart den lille
Forstue, som vel var ren, men dog langtfra havde det pyntelige
Udseende som i salig Madam Rebekkas og de kunstfærdige
Granrisfigurers Dage.
For første Gang i syv Maaneder følte Georg noget, der
lignede Nysgærrighed; han kunde ikke forstaa, men havde
dog Lyst til at faa at vide, hvem det var, der interesserede
sig saaledes for dette Hus, der tidligere havde været og
endnu var ham saa kært. Georg vidste ikke, hvem der nu
ejede det.
I det Værelse, han selv havde beboet, var Vinduerne
forsynede med hvide, ikke ret høje Jalousier, og han vidste
ikke om en Øjnforblændelse i dette Øjeblik foregøglede ham
det Billede, som her bestandigt havde omsvævet ham, eller
om det virkelig var de samme guldfagre Lokker, han kendte
fra tidligere Tid, som han nu skimtede bag ved Jalousierne.
Han kunde ikke se selve Ansigtet. Men hvad han saa,
vakte alligevel Mindet om hende, som han vel ikke havde
glemt, men hvis Billede han dog under sin store Sorg ikke
havde formaaet at genkalde.
Atter faldt hans Øje paa den pyntelige Herre. En
tydelig Utaalmodighed røbede sig i hans Træk. Men paa en
Gang opklaredes de; en Dame viste sig i Forstuen.
Denne unge Dame havde Georg aldrig set. Og uagtet
hun havde lyse Lokker, lignede de dog ikke dem, han tænkte
paa ... Men hvem er det der nu kommer? Hendes lyse
Lokker huskede han alt for godt; det var dem, han havde
set ved Vinduet ... Hun havde altsaa besøgt hans tidligere
Bolig.
Georg haabede, at Fanny ikke havde set eller genkendt
ham i den store Afstand. Han for sit Vedkommende havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
