Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
ikke Mod til, første Gang efter saa lang Tids Forløb, at
møde hende i fremmed Selskab. Han trak sig hurtigt bag
Muren af et andet Hus.
Nu kom de alle tre gaaede ned ad Gaden.
To Gange saa Fanny sig tilbage. Hendes Kinder var
ikke blegere, end da Georg saa hende sidst, men den
kunstlede Munterhed, som den Gang havde oplivet hendes
Ansigtstræk, fandtes ikke nu, og heller ikke kunde man opdage
nogen Tungsindighed eller Spor af Sorg, nej, der laa en
mild sjælfuld Ro, en inderlig Hjærtets og Sindets Fred over
dette skønne Ansigt, hvis fine Blomster havde en behagelig
Friskhed. Og Læberne svulmede endnu som »de rødeste
Koraller.«
— Da jeg sidst saa hende, sagde Georg ved sig selv,
saa jeg hende egentlig ikke. Hvorledes kunde jeg vel den
Gang se nogen anden end den Engel, som jeg aldrig skal
gense... Jeg vidste ikke, at Fanny var saa smuk.
Og nu begyndte han at tænke paa den Omstændighed,
at hun havde tilbragt Vinteren i Gøteborg i Stedet for paa
Strand\ Han huskede ikke, om han havde hørt Aarsagen
. . . Hans Kinds Varme antydede alligevel, at han gættede
de Grunde, der havde bevæget Fanny til ikke i denne Tid
at opholde sig saa nær ved Johannesskæret.
Da de tre spadserende var forsvundne, gik han ind i det
lille Hus. Men paa Dørtærskelen maatte ogsaa han se sig
tilbage . . . Hvem var den unge Mand? Havde han ikke
hørt Tale om en Frier i Gøteborg?
— Skulde hun maaske blive forlovet nu — netop nu, da
. . . Han afbrød sig selv pludseligt.
I det Kammer, hvor gamle Stormbom fordum sad midt
i sin Seildugstrøje i Selskab med Rektifikatoren og
Bambus-Ole, saa nu en velvis Skomager midt iblandt Høje af Læder,
Læster og Syle.
— Den gamle Flagskippers Helligdom et
Skomagerværksted ... Ja, saaledes er jo Verdens Gang. — Georg
kunde dog ikke undertrykke et Suk.
Han anmodede om at faa Tilladelse til at kaste et Blik
ind i de andre Værelser, en Anmodning, som uden mindste
Vanskelighed bevilgedes, da han fortalte, at han havde været
en gammel Ven af Husets forrige Ejer.
Mesteren gjorde kun den Bemærkning, at den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
