Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Flagskipper maatte have haft mange Venner, da et Par unge
Damer netop havde været der i samme Ærinde.
Georg saa først Madam Rebekkas Stadsstue, som den
ny Værtinde aabenbart holdt Hævd over. Og- milde, venlige
Følelser strømmede gennem hans Hjærte, da han hist og her
opdagede et Møbel, som havde tilhørt den agtværdige Kone.
Nu traadte han uden Selskab — thi Værtinden blev
opholdt — ind i sit eget gamle Kammer.
Her var alt forandret; intet Spor af den tidligere Nethed
var tilbage. Men det var dog det samme Værelse, de samme
Tapeter, det samme Vindu, ved hvilket han saa ofte havde
staaet og set efter den gamle Kone, naar hun med sin Kurv
faa Armen gik paa Torvet ... og der var jo Døren til
ulterkammeret, hvor Kom ved sin første Ankomst blev
indkvarteret.
— Ak, Kom, sukkede Georg, ogsaa Dig skulde jeg
miste ... min stakkels, kære Kom.
Georg maatte absolut aabne denne Dør, som maaske
»en anden« nylig havde aabnet ... Ja, det var sikkert nok,
thi lige indenfor Døren laa et fint, hvidt Lommetørklæde...
Der var noget knyttet ind i det ene Hjørne. Men i det andet
Hjørne stod Bogstaverne F. H.
Da han i det samme hørte Værtinden tage i Døren fra
Forstuen, puttede Georg sit Fund i Lommen....
Da han var kommet ombord og sad ene i sin Kahyt,
udfoldede han dette Lommetørklæde, som tilhørte Fanny...
Den Genstand, der var indknyttet i det, befandtes at være
en lille Lommebog i Silkebind. Bogen indeholdt ikke andet
end et sammenlagt, ikke forseglet Brev med Udskrift til Hr.
G. H. V.
Længe vejede Georg det lette Brev i Haanden. Da
Fanny havde taget det uforseglet med sig, havde det
rimeligvis været hendes Mening ved Afskeden at give det tii den
Person, som ventede hende udenfor Stormboms lille Hus.
Georg ansaa det derfor for sin første Pligt ufortøvet at
tilbagesende hende det tabte, thi uden al Tvivl vilde hun
blive meget urolig, naar hun vendte tilbage til Stedet og
ikke fandt sit Brev.
— Mig, sagde han — og det tænkte og følte han ogsaa
— mig kan det i hvert Fald ikke berøre . .. Lommetørklæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
