Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
lille Pust af sin tidligere Friskhed søgte at ordne deres Hus
holdning for Vinteren, men Smilet var mat og kunde ikke
tilfredsstille Georg, som gysle ved Tanken om at blive
fiild-stændig ene.
Nisse betroede ham, at Faderen havde tilbragt Dagene
næsten udelukkende med Andagtsøvelser. Han brød sig ikke
mere hverken om Fuglene, Muslingeskallerne eller Skakspillet.
Kristi-Bloddraaben var visnet, og han havde forbudt Nisse,
medens den endnu stod med et Par friske Rodskud, videre at
tage sig af den, og da Nisse havde været lidt paastaaelig i
denne Retning, havde han svaret: »Lad den være, lad den
dø i Ro ... den behøver ikke at leve længere.«
— Ja saa, sagde Georg, dybt nedslagen, den behøver
ikke at leve længere?
Anende og mødende hans Smærte, trykkede Letsler ofte
den elskede Søns Haand.
— Du skal ikke være bekymret, mit Barn, endnu er jeg
ikke rejsefærdig ....
Men en anden var i dette Efteraar bleven rejsefærdig...
Grosserer Holmer, som efter den store Omvæltning saa
nogenlunde havde funden sig til Rette i de nye Forretninger, fik
ikke Lov til længe at nyde sin gode Ro. Hele Sommeren,
lige fra Foraarets Begyndelse, da Fanny kom hjem for ikke
mere at forlade ham, havde han følt sig slet tilpas, men hen
imod Efteraaret tiltog hans Svaghed. Og da han indsaa, at
det begyndte at lide mod Enden (uagtet han omtrent stadigt
gik oppe), sagde han en Dag til sin Datter:
— Jeg er tilfreds, mit Barn, thi en indre Stemme, paa
hvilken jeg tror lige saa fast som paa Guds eget Ord, siger
mig, at Din trofaste Kærlighed snart vil finde sin Løn... Ja,
ja, Du behøver ikke at rødme for mig ... Da Du i Foraaret
afslog det sidste Tilbud, indsaa jeg, at Du aldrig vilde eller
kunde blive lykkelig uden en vis Kaptejn — og han kommer.
I denne faste Tro døde Holmer.
Nu var Butiken paa Strand bortlejet og Fanny var flyttet
til Gøteborg. Men i den Tid, hun var hjemme, havde hun
som tidligere ofte besøgt Eneboeren ...
Karolus og Georg, som efter den frygtelige Tildragelse
ved Munkeskæret var bleven endnu inderligere
sammenknyttede, var denne Vinter næsten bestandigt sammen, det
vil sige, at Karolus for det meste opholdt sig paa Johannes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
