Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
skæret, hvor han, ligesom Georg, søgte at gætte den gamles
mindste Ønsker. Men hans Ønsker var forstummede, og hvis
han nærede nogle, omtalte han dem dog ikke.
Det var smukt at se disse kraftige Sømænd sidde der i
stille Andagt og høre paa Nisse, naar han med sin venlige,
hjærtelige Stemme om Aftenen læste højt af Bibelen for den
gamle. Stundom læste ogsaa Georg, men den stærke, fyldige
Klang i hans Stemme behagede ikke Lestlers Øre saa meget
som den, til hvilken han nu én Gang for alle var bleven vant.
Desto mere talte han dog med Sønnen om de vigtige Æmner,
som optog hele hans Sjæl, og han støbte sine Tanker, sine
Anskuelser i en saa klar og skøn Form, at Georg med stille
Henrykkelse hørte paa ham og takkede Gud, som havde ladet
det stakkels, saa længe landflygtige Hjærte finde alle disse
klare, lyse og levende Forhaabninger.
Imidlertid havde Georgs Sind ogsaa Rum for mange
Minder og Følelser, som ofte overraskede ham, naar han
mente at have tænkt enten paa sin forevigede Elvira eller sin
gamle, elskede Fader.
Han var sky og ængstelig for disse Følelser og Minder,
og han skammede sig næsten for sig selv, naar han en Gang
imellem mod sin Vilje begyndte at lytte til dem; de havde
saa mange Ting at fortælle baade om det forbigangne og det
tilkommende. Men — han kunde ikke overgive sig til de
forføreriske Syner .... Han, som havde elsket saa højt og
været elsket af den ømmeste, mest hengivne Hustru ... han
som savnede hende saa dybt og sørgede saa inderligt over
hende.
— Ja, sagde han til sig selv, jeg sørger over hende alt
for dybt til, at jeg kan blive hende utro.
Men atter veg han tilbage, thi han var ikke ganske
tilfreds med sine Forsikringer.
Det fundne Brev var for længe siden paany bleven aabnet
og læst utallige Gange, og ikke nok dermed; han havde saa
længe under allehaande Paaskud søgt i sin Faders Gæmmer,
at han omsider havde funden den lille Pakke Breve, han
havde betroet Faderen, kort før han rejste til Helgenæs for
at fri.
— Søger Du noget, min Søn? havde Letsler en Gang
spurgt.
Men Georg svarede blodrød i Ansigtet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
