Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
— Jeg troede, jeg havde lagt et Søkort her.
Et Par Dage efter havde Letsler, ved tilfældigt at kaste
et Blik ind i hans Kammer, set ham sidde ivrig beskæftiget
med at studere det foregivne Søkort Da smilede den gamle
ved sig selv og haabede, at Georg nok endnu en Gang
vilde tage sig sammen og atter finde Lykke og Glæde her i
Livet.
— Jeg tror, sagde Karolus en Dag og brød derved
pludseligt den lange Tavshed om dette Æmne, at Kaptejnen helt
har glemt Frøken Fanny . . . længes Du da slet ikke efter
at se hende mere?
— Jeg har saa sjældent tænkt paa hende, at jeg ikke
har kunnet komme til at nære en saadan Længsel, svarede
Georg tvungent. Men jeg er overbevist, om at Gensynet af hende
vilde glæde mig.
— Javist, netop detl det er ogsaa min Mening,
bemærkede Karolus, men optog ikke senere denne Traad. Han var
saa fiffig, at han lod, som om han ikke lagde Mærke til, at
Georg gærne vilde fortsætte, men da han var uvis om,
hvorledes Fannys Tanker nu var, vilde han ikke gøre sig skyldig
i mere end en lille uskyldig Hentydning.
Saaledes gik nu Tiden til henimod Slutningen af Januar.
Og nu kunde Georg til Trods for sin Sorg, sit Savn, sin
Enkemandsstand, ikke længere skjule for sig selv, at den
levende gamle Kærlighed af al Magt vilde fortrænge den,
hvis Genstand var højt over Jorden.
Han ønskede atter at se Livet, om end ikke rosenrødt
saa i det mindste i andre Farvebrydninger end sort og hvidt;
han ønskede atter at udfylde det tomme Rum i Hjærtet, i
Sjælen, i Sindet Og der fandtes jo kun en eneste, fcom
kunde udfylde det.
Men var hans Følelser ogsaa nu, da Sorgen havde
hærget hans Hjærte, saa levende og varme, at de fuldt ud kunde
tilfredsstille hende, der havde elsket ham saa trofast, saa
inderligt?
— Ja, jeg tror nok, at jeg endnu har tilstrækkelig Varme
i mit Hjærte, tænkte han, men havde dog ikke Mod til at
tilstaa for sig selv, hvor stærk denne Varme i Virkeligheden
var.
Omsider besluttede han at gøre en Rejse til Helgenæs.
Han vilde da lægge Vejen over Gøteborg, og naar han først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
