Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
— Nej, nej, svarede hun, ikke uden en vis Usikkerhed i
Stemmen — der er saa køligt paa Søen.
— Ja, ja, saa sætter vi os- ind i min Moders lille Stue
... aa, hvor jeg længes, hvor jeg har længtes efter igen som
tidligere i stille Fortrolighed at tale med Dig.
Men nu syntes Fanny, at det vilde være aller
behageligst at blive ude. Hun havde besluttet at aflægge et Besøg
paa Gravene og vilde nu benytte Lejligheden, medens Hr.
Letsler sov.
— Du vil i det mindste ikke nægte mig at ro Dig
derover.
Dette behøvede Fanny ikke at nægte; den Rotur kunde
ikke vare mere end fem Minuter.
De steg ned i Baaden. Men hvis Fanny havde vovet
at løfte sine Øjne, hvis hun havde set, hvorledes Georgs
Øjne lyste og straalede, vilde hun ganske bestemt ogsaa have
trukket sig tilbage fra disse faa Minuters Samvær . . . Men
nu var det for sent, og* hvad kunde hun gøre andet end at
tage Sagen som en Spøg, da Georg ved Gravene vendte
Baaden og satte Kursen lige ud ad Fjorden saa hurtigt, han
kunde.
— Nu maa Du vel have faaet nok af denne Forlystelse,
sagde hun, da de var kommet et godt Stykke ud, uden at
Georg gjorde Mine til at vende om.
— Nej, søde, gode Fanny, vi maa absolut se, hvorledes
den gamle Georgs-Holm har dfet.
Ved dette Forslag for et Sting gennem Fannys Hjærte.
Rødmen veg fra hendes Kind; hun blev saa bleg, at Georg,
pludseligt hvilende paa Aaren, spurgte:
— Afskyr Du det Sted saa meget? . . . Du har kun at
befale, saa vender vi straks om.
Der laa i hans Stemme et Udtryk af en saa inderlig
Smærte, at Fanny, som desuden ikke vilde røbe sin Svaghed,
efter et Øjebliks Betænkning gav efter.
Og snart sad hun med Georg paa det samme Sted, hvor
hun for omtrent tre Aar siden i Ensomhed havde
gennemlevet en Time, som hun aldrig havde kunnet glemme.
Mindet om denne kvalfulde Stund kastede i dette Øjeblik
Genskin over hendes Ansigt.
Hans Blik hvilede paa hende med et uroligt, forskende
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
