Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Udtryk. En Magt, stærkere end hans Vilje, holdt hans Tunge
fængslet.
— Nu er Hr. Letsler vistnok vaagnet, sagde Fanny, vi
maa vende tilbage.
— Hvorfor, spurgte Georg sig selv, er hun pludselig
bleven saa underlig, saa kold?
Da Fanny for lidt siden steg ud af Baaden, forekom det
ham, at han havde set sin lille Gudinde fra Strand . . . Nu
saa han et næsten fremmed Væsen for sig.
Bønnen i hans Sjæl vilde dog ikke tie, Følelserne
voksede med ilende Hast; de brændte, de flammede, de forlangte
straks at faa hende tilbage, saaledes som han tidligere havde
elsket og tilbedt hende.
Men da Fanny vilde rejse sig for at gaa, sønderrev
Frygten for at spilde de kostbare Minuter det Baand, som en
anden Frygt for kort si Jen havde paalagt ham.
Han sank ned for hendes Fødder (han havde aldrig før
ligget for Fannys Fødder) og ovér hans Læber flød Ord
saa varme som Blodet, der strømmede fra og til hans
stormende Hjærte.
— Min Gud, Georg — rejs Dig dog! Du kan jo
umuligt nære saadanne Følelser for mig nu, efter at . . . nej, det
er umuligt!
— Sig ikke det — Du ser, at det virkelig er sandt.
Ifjor Sommer saa jeg Dig en Dag i Mastehugget . . . jeg
trak mig tilbage, skjulte mig for Dit Blik . . . Fanny, elskede
Fanny, tror Du ikke, jeg havde skyndt mig med at hilse paa
min Barndomsveninde, hvis jeg ikke allerede den Gang havde
mærket hele Indflydelsen af Din Magt over mig? Men jeg
bluedes for mig selv og dristede mig ikke til at kaste et
Blik ind i mit Hjærte.
— Jeg vendte kort efter tilbage til det Hus, hvorfra Du
rimeligvis saa mig gaa ud, sagde Fanny rødmende, fordi jeg
havde tabt noget . . .
— ... som jeg fandt, og som jeg, hvad Du endnu kan
se af en lille Billet, samme Aften sendte tilbage. Men Budet
traf ingen hjemme, og jeg fik først Brevet tilbage næste
Middag ude paa Søen. Fire Msaneder fulgte det mig
forseglet . . . det var en Følgesvend, hvis vidunderlige
Indflydelse paa min Sjæl, jeg ikke en Gang vil beskrive, thi Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>