Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
forstaar den ... Nok er det, Fanny ... der kom et svagt
Øjeblik; jeg maatte se, hvad det indeholdt.
Over Fannys Ansigt gik Sky efter Sky, snart lyse, snart
mørke. Hendes Øjne hvilede med et bebrejdende Udtryk
paa Georg.
— Saaledes maa Du ikke se paa mig, elskede Fanny.
Fire Maaneders Selvbeherskelse er dog altid noget at lægge
i Vægtskaalen mod et Øjebliks Svaghed. Men, tro mig, de
himmelske Ord foregøglede mig ikke noget; jeg indsaa, at
Du ikke saa snart, om overhovedet nogensinde, vilde laane
Øre til mine Bønner. Og da jeg i Vinter besøgte Dig, sagde
jeg til mig selv (saa modløst, at, hvis Du havde kunnet se
ind i min Sjæl, vilde Du have forbarmet Dig over mig):
»Endnu gaar det ikke an, at Du forsøger.« Og saa rejste
jeg hjem igen og sad her og længtes Vinteren lang. Nu, da
Foraaret er kommen, har jeg ikke kunnet rejse og søge Trøst
i min Virksomhed paa Søen, fordi Fader er saa svag, at det
snart lakker mod Enden, ja, jeg tror ikke han lever mere
end nogle Uger endnu, og saa, saa — hvis jeg skal
fordømmes til at leve i Ensomhed — gaar jeg ud paa en lang
Rejse, der kommer til at strække sig ud over baade Din og
min Ungdom.
Han søgte Fannys Blik. Nu var det sænket . . . Maaske
var det dog ikke saa stumt som hendes Læber.
— Men hvis, fortsatte Georg med stigende Følelse, med
ildfuld Henrykkeise, hvis mine Bønner, min Kærlighed, —
min Kærlighed, som vil overbevise Dig, min Ungdoms blide
Brud, om, at Du ikke er gaaet tabt af noget, at Din Georgs
Hjærte banker for Dig med en Styrke, en Hæltighed, mod
hvilken de fordums Hjærteslag i Ynglingens Bryst var matte,
at hans Følelser brænder med en Ild, mod hvilken den
fordums kun var svale Vindpust, hvis denne Kærlighed, disse
Bønner kunde overvinde Din Frygt, hvis de kunde vække
Tiltro i Dit Hjærte, hvis Du kunde sige: »Du stakkels
vildfarende Sømand, jeg vil tage Dig tilbage og her efter følge
Dig i Liv og Død!« saa, naar min Fader er gaaet til den
Hvile, hvorefter hans trætte Sjæl saa inderligt længes, gaar
vi ombord paa mit nye Skib, og saa, elskede, tilbedte Fanny,
er min første salige, hellige Ungdomsdrømme
virkeliggjorte, saa bliver der for bestandigt Lys og Kraft og Liv i
Din Georgs Sjæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
