Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Saa, du siger det, mit Barn, end din ædle Fader og
jeg - + . tror du ikke vi vilde sørge, om du forsvandt for os?«
«Ganske vist tror jeg det, elskede Moder Ritza», gjentog
Pigen og kyssede ømt den gamle Frue, «men ser du, i Saga-
erne hører man jo aldrig Tale om sørgende gamle Fruer, men
bare om unge vakre Riddere, der siden skal løse Fortroldelsen
og befri den bergtagne, og nu fortæller jeg dig en virkelig
Saga, en rigtig virkelig Saga.»
Ajs aj, kjære Barn, jeg frygter for, du har Ret! Det
tegner til, at du blev forhexet paa Jeturval.»
«Saa farligt skulde det vel ikke være, skjønt jeg holdt paa
at blive der, hvor jeg var, eller idetmindste forsvinde fra dig
og min Fader; men bliv ikke forskrækket, kjære Moder, du
har mig jo hos dig igjen . . .»
«Gud og den hellige Jomfru beskytte dig, Barn, og bort-
vende alt Ondt fra dig, men i disse Tider og i dette Land,
hvor Vilkaarligheden er Lov, kan man ikke være nok forsigtig:
og jeg elsker dig, som om du var mit eget Barn, og kommer dig
noget til, vil mit gamle Hjerte briste . . . Men fortsæt din Fortælling !»
Hvordan det nu var, Saa roede jeg frem lige til de tre
Huler. De laa ved siden af hverandre. De to til Høire var
mindre, og Vandet gik ind i dem, men den tredie til Venstre
var større. Her stødte min Baad mod Aabningens nedre Kant,
og jeg steg af og gik ind i Grotten. Den var stor og rum-
melig med glatte Vægge, men Gulvet var noget lavere end
Sjøen. Jeg saa mig omkring, om jeg ikke skulle faa Øie paa
nogen Smykker af Guld og Ædelstene derinde, og jeg ved
ikke, hvoraf det kom, men jeg har aldrig saa tydeligt som
da tænkt paa dine Ord, Moder, hvorledes Opfyldelsen af ens
Pligter er det skjønneste Smykke, og paa den Maade fandt
jeg jo Guld, jeg ogsaa. Men som jeg stod og tænkte paa
dette og paa Menneskenes Begjær efter at samle Rigdom, for-
mørkedes pludselig Grottens Aabning. Jeg saa did, og to
Karle stod foran mig. De havde sværtet sine Ansigter, og
Hattene var langt nedtrukne, saa jeg kommer nok aldrig til
at kjende dem igjen, om jeg ogsaa skulde faa se dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
