Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MINDET FRA JETURVALSGROTTEN. Og
==
Jeg udstødte et Forfærdelsens Skrig, men i samme Øieblik
kastede de et tykt Klæde over mig og bandt saa haardt for
min Mund, at jeg var nærved at kvæles. Jeg mærkede, at de
bar mig ned i Baaden og roede mig derfra. Men langt var
de ikke komne, førend jeg hørte en Stemme kalde dem tilbage,
og da de fortsatte at ro, befale dem at standse. Jeg hørte
hurtige Aareslag, noget stødte mod den Baad, jeg var i, en
heftig Brydning syntes at følge, men det varede ikke længe,
førend jeg hørte nogen styrte i Sjøen.
Da blev Bindet løst fra mit Hoved, og jeg saa Manden
med dine Øine, Moder. Hans Øine straalte af Glæde, da han
saa mig uskadt. I hans Baad var en gammel Graaskjæg, til
hvem jeg hørte ham sige:
«Fort herfra, bring Jomfruen i Sikkerhed, jeg har endnu
noget her at gjøre, du træffer mig derude i Jeturvalsstuen !»
Manden svarede noget, som jeg ikke lagde Mærke til, men
saa meget forstod jeg, at han hørte hjemme paa et Sted, som
hed Hamra, og at min Redningsmand hed Herman, for Graa-
skjægget nævnte ham ved Navn.
Og dermed hoppede han, som hed Herman, i den anden
Baad og roede med en utrolig Hurtighed efter de to Mænd,
som vilde bergtage mig, og hvis Hoveder viste sig et Stykke
henne paa Sjøen.
Manden, som roede mig, var gammel og ordknap, ikke
et Ord fik jeg ham til at sige. Saa snart jeg stod paa Stran-
den, sagde jeg til ham, at han ikke behøvede at ledsage mig
længere, men jeg saa ham dog paa Afstand følge mig lige
til du mødte mig, og vi var færdige til at bryde op.»
«Besynderligt, mit Barn, besynderligt,» ytrede den gamle
og rystede paa Hovedet. -«Sikkerlig findes her nogen som...
ja, ja lige godt, den hellige Jomfru beskytte sine!»
I det samme hørtes nogen tage i Nøglen til den ydre Dør,
der aabnedes.
Fogden, Johan Wiale, traadte frem i Værelset og bukkede
dybt for de to Kvinder.
Den gamle Frue sendte et gjennemborende Blik til den buk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
