Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOR M.ÆRTA. 37
at Krig var for Haanden. Men der var noget udenfor det
almindelige Regnskab over udøvet Vold og Vilkaarlighed —
Regnskab, der, naar Opgjørets Dag en Gang kom, vilde
fælde sin Mand, og som krævede Handling af hver retsindig
svensk Borger, — der var noget foruden dette, som bragte
Ynglingens Barm til at svulme og farvede hans Kinder i Blod,
. det var de haanende Slutningsord af den feige Udlænding:
Hentydningen til hans Fader.
Herman Berman var bleven opfostret hos Engelbrekt og
havde den hele Tid nydt den bedste Pleie og det mest om-
hyggelige Tilsyn fra Bergmandens og hans Hustrus Side.
« Men han bar et andet Navn, han stod ikke engang i et fjernere
Slægtskabsforhold til sine Fosterforældre, og om sin egen
Fader og Moder vidste han intet. Dette var et Emne, som
Fosterfaderen aldrig havde villet indlade sig paa. «Du er
min Vens Søn, og han hed Herman Berman ligesom du!»
Det var det staaende Svar paa alle Spørgsmaal i denne Sag.
Og hvordan det nu end er, saa findes der i hvert Menneske
et Behov af at være paa det rene med Livets første Vilkaar.
Hvor godt og varmt det end er omkring en, saa føler han
sig dog mere eller mindre som en vildsom Fugl, hvis han ikke
med aaben Pande og uden at rødme kan tænke tilbage paa
og tale om sit Ophav.
Fogdens haanende Udraab, da han spurgte efter Her-
mans Fader, fremkaldte med én Gang hos Ynglingen alle
gamle Griller, hele hans Hjertes Længsel efter Vished i denne
Sag. Det var det mest ømtaalelige Punkt, man kunde røre ved.
Neppe havde Grevens Mellemkomst været nødvendig for at
lægge Baand paa den opbrusende Vrede, om ikke disse Ord
var blevne udtalte af Fogden. Det var Draaben, som bragte
det fyldte Bæger til at flyde over.
Om alt dette bevægede nu Ynglingens Tanker sig, som
han red der ved Grevens Side.
Men snart havde de herunder naaet igjen dem, der red
foran, og med et Udraab af Glæde styrede Agnes sin Hest
ind til sin Faders, efterat dog hendes Blik med et ubeskrive-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
