Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON
hvad som nu er blevet Skik og Brug der. Jeg mindes godt fra
min Barndom den ædle og gode Herre Kong Magnus, naar
han sad paa Huseby Kongsgaard eller paa Norberg og den
Ret han gav baade Kopparbergmændene og Sølv- og Jern-
bergmændene, og ofte hørte jeg min Fader tale om Tiderne
forud under den strenge Kong Magnus Ladulås og den ædle
Marsk Torkel Knutsson, og alle mindes vi vel Kong Albrekt
og Dronning Margarete, men aldrig, selv da, naar Skatten fra
Bergmændene gik til udenlandsk Mand, var Vilkaarligheden
saaledes raadende som i vore Dage. Her findes ikke en
iblandt os her, som ikke har lidt Uret under Kong Erik
og hans Fogder.»
«Langt borte er Kongen,» fortsatte den gamle efter at
have ladet sit Blik mønstre de alvorlige Ansigter. «Han har
knapt nok været i sit Rige, siden Fru Margareta døde. Og
vil vi Bønder søge han med vore Klagemaal, saa enten finder
vi ham ikke, eller saa faar vi undgjælde vor Udfærd med
Fængsel og Liv og Gods, eller ogsaa driver de høie Herrer
og Kongens Fogder Gjæk med vore Lidelser. Store Stræk-
ninger af Landet ligger øde, Skatterne tages ud vilkaarlig.
En Oxe tages for 12 Øre, skjønt den i Staden gjælder for 4
Mark, en Ko for 6 Øre, skjønt den ellers koster 2 Mark.
Men Fogderne gaar fri, hvormeget vi end klager, og derfor
er de blevne jo længere, jo værre. Nu har Fogden over
Væstmanland og Dalarne hængt fem Mænd op i Røgen og
stegt dem tildøde.»
En Murren af Vrede gik ved disse Ord rundt Bøndernes
Ring. Det var som den enkle Udtalelse i Ord af deres Nød
og Elendighed havde ladet dem se Sagerne i en Belysning,
kraftigere og mere bevisende end, hvad den stille Tanke,
baaren og sammenpresset i Hjertets Dyb, nogensinde havde
*kunnet afstedkomme.
Men den gamle fortsatte:
«Naar nu saa er Forholdet, da er mit Raad, at vi nu strax
udser os en Mand, som vil føre os an, og med ham vil vi
gaa alle Mand af Huse».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
