Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMMENKOMSTEN. 85
Blussene, «hav Tak for de Ord, du talte til Mændene. Det
var en uforfærdet Tale, som anstaar en Mand, og derfor skal
du være uden Frygt, thi Belgsting lover dig sin Beskyttelse
blandt disse Mænd. Men selv dit Ord foruden var ikke
Belgsting bleven Dalamændenes Høvedsmand. Hør det nu,
Mænd af Dala, baade Nord og Sør fra, Belgsting bliver ikke
eders Høvding».
Baade Forundring og Misnøie stod malet paa Bøndernes
Ansigter ved disse Ord. De saa paa hverandre ligesom tvivl-
raadige, hvorledes de skulde tyde Bergmandens Tale, men
denne fortsatte:
«Hør mig tillige, naar jeg siger eder, hvem som skal
føre eder an. Kjender jeg ret, hvordan det staar til her i
Landet, saa er det ikke blot vore Bygder, som pukker og
klager, hele Sveriges Land tynges af samme Byrde, og der-
for, hvorhelst Frihedens Blus tændes, blir det en Brand over
det hele Rige. Det bliver et stort og herligt Hverv at føre
svenske Mænd frem til et saadant Arbeide, men dertil træn-
ges en Mand, som er ren fra hver Flæk, en Mand, som kjen-
der tilbunds Land og Folk og tillige den Fiende, som han
har at bekjæmpe. En saadan Mand findes i Dalarnes Bygder,
det er den ædle Engelbrekt Engelbrektsson paa Kopparberget.
Han skal blive eders Høvedsmand !»
Det var, som om Manden betænkte sig noget, inden han
udtalte Engelbrekts Navn. Men det kunde ogsaa være for
ligesom at udtale det med mere Eftertryk. Dog undveg hans
Blik at træffe Munkens og Hermans.
«Og er det nu min Vilje», saaledes sluttede han, «at I
her paa Stedet udser de Mænd, der paa Dala-Almuens Vegne
skal gaa til Engelbrekt og sige ham, hvad Beslutning der er
blevet fattet».
Dermed brød Manden sig pludselig ud af Ringen, som
om han var bleven overvældet af en indre Bevægelse, han
ikke kunde skjule, men ikke heller vilde stille til Skue
for Mændene. Disse stod en Stund haandfaldne, uden at
komme sig for med noget. Ingen tænkte heller paa at følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
