Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEGRAVELSEN. 99
Brystet, saa han ravede mod Væggen. Lynsnart kastede
den kjæmpemæssige Belgsting sig med hele sin Kraft mod
den tredie, der endnu befandt sig i Døraabningen.
Ogsaa udenfor hørtes samtidig Hug skiftes og Mænd
falde. Lyden af en gallopperende Hest overdøvedes af en
dyb Stemme, som raabte mod Belgsting:
«Jeg kom i det rette Øieblik, den sidste Ulv red afsted
efter flere, men de skal komme for sent»,
De to Ryttere i Stuedøren knustes næsten under Vesten
af Belgsting, der formelig havde kastet sig over dem.
«Tak Elof», sagde han, «din Haand! Frygt ikke for,
at nogen flere skal vove sig hid. Alt Folket deroppe skulde
rive hver Fogdeknegt istykker». Fi
Og med en Latter, der tydede ligesaa meget paa Foragt
som Medlidenhed, gik de to Mænd opad Høien til Kirken.
Her var Messen slut. Ogsaa de døde var allerede ud-
baarne og nedsænkede i sine Grave, og de sidste Mænd, der
havde overværet Høitideligheden, gik just ud gjennem Kirke-
porten, da Belgsting og Elof skred der forbi.
«Jeg har Lyst til at gaa ind i Guds Hus, Elof», sagde
den første, «min Sjæl trænger til en Stunds Ro».
Elof svarede intet til en Begyndelse, og de fulgtes ad
ind paa Kirkegaarden, men da denne var saagodtsom tom
for Folk, stødte han Bergmanden i Siden.
«Det turde hænde, naar nu Folket har gaat sin Vei, at
den lille og Knegtene kom hid igjen», sagde han.
«Nu vel da», svarede Bergmanden, «jeg siger da som
St. Erik Konge: er det Herrens Vilje, saa faar jeg da høre
Messen paa et bedre Sted. Kan dog hænde, at vi slaar os
igjennem Knegtehoben, var den end aldrig saa stor».
Dermed fortsatte de sin Vandring over Kirkegaarden hen
imod Kirken.
Belgsting traadte med en vis Betænksomhed over Tær-
skelen til Templet. Han stillede sin jernbeslaaede Stav .nede
ved Døren og skred langsomt frem gjennem Kirken. Elof
stod udenfor.
ge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
