Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Det var halvmørkt i Kirken. Voxlysene, der havde
brændt omkring de døde under Begravelsesakten, var slukkede.
Kun paa et Par Steder spredte sig et mat Skin fra de Lys,
der brændte foran nogle Helgenbilleder. Et saadant fandtes
strax til Høire for Koret, netop paa det Sted, hvor Hovedet
med de ædle Ansigtstræk, der gjorde et saa eiendommeligt
Indtryk paa Belsting, viste sig under Begravelsesceremonien,
og som just derfor viste sig saa lyst og næsten som forkla-
ret. Foran Helgenbilledet var en liden Forhøining; paa hvil-
ken Manden sandsynlig havde staaet for at. kunne se udover
Kirken og Folket.
Ingen Lyd hørtes; alt var tyst og stille, og Sindet stem-
tes ufrivillig til Andagt. Det var, som om en Skygge af de
frommes Bønner havde hvilt over Templet, som om en Him-
mel:ns Engel havde staaet der og aandet Fred og Forsoning
udover Verden.
Sagte fortsatte Bergmanden sin Gang frem til Koret;
men det var saa mørkt, at hans høie Kjæmpeskikkelse tog
sig ud som en Skygge blandt de andre Skygger, der frem-
bragtes af Søilerne og de flagrende Lys. Fremkommen til
Koret, standsede han et Øieblik. Ved Alteret syntes en Mand
at ligge paa kKnæ, men det var saa mørkt der 1 Koret, at
det lige snart kunde være en fortættet Skygge fra den frem-
springende Mur. Bergmanden var tillige saa optagen af de
Tanker, som nu rørte sig i hans Indre, at han ikke nærmere
lagde Mærke dertil, men dreiede af mod Høire til Helgenbil-
ledet, foran hvilket Lyset brændte.
Her faldt han paa Knæ og hensank i Bøn. Hans Læber
rørte Sig sagte, og Ord, der ikke kunde fornemmes af Men-
nesker, gled over dem. Men snart blev Ordene hørbare,
hans Stemme begyndte at udtale dem halvhøit.
«Knapt kan den fredløse Mand nærme sig dig, Herre,
med saadanne Ord, som din Høihed kræver», hørtes hans
skjælvende Stemme hviske frem, «og ikke eier jeg nu længer
det, hvormed jeg kan kjøbe en Messe eller to for min Sjæl
af de fromme Brødre, men her, foran dit Alter, som min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
