Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEGRAVELSEN. 103
glemt, jeg sværger dig ved din Moders Minde og ved vor
Barndom, jeg sværger dig som en Mand af Ære og Tro, jeg
har aldrig tænkt eller talt noget, som kunde blive dig til
Skade . . >» | er |
Den mørke Mand stirrede paa Taleren, som om han
knapt troede sine egne Øine. Hans Øre opfangede vel Lyden
af de udtalte Ord, men hans Sjæl syntes ikke at have fattet
Meningen.
«Engelbrekt!» udraabte han endnu en Gang, og han
reiste sig op i hele sin Længde, og hans Øie var lige stivt
og hans Ansigtstræk lige haarde. Han trak sig tilbage og
løftede sin Haand, ligesom han havde villet afværge et truende
Drømmesyn.
«Erik, Erik, du er snar til at dømme, og din Barndoms-
ven dømmer du uhørt . . . Sig mig, hvad vil du vel, at jeg
skal gjøre? Du har med Haardhed vist mig tilbage, naar jeg
har villet tiltale dig, du har sendt mine Breve ulæste tilbage,
og mu . . . kan da ikke mine Ord naa din Sjæl ?»
Det vemodsfulde Træk skiftedes om til Sorg, mens Manden
udtalte disse Ord, alt eftersom han fandt, at de ligesaa lidt
som de foregaaende udøvede nogen Indvirkning paa den, til
hvem de var rettede.
Kjæmpeskikkelsen trak sig alt mere og mere tilbage.
Tilslut kunde han knapt sees, blot hans tunge Skridt hørtes
mod Stengulvet, og de syntes at blive hurtigere, jo nærmere
han kom Kirkedøren.
Men belyst af Mariabilledet stod den lille Mand
igjen. Han lagde sine Arme i Kors over Brystet, og han
sænkede sit Hoved sørgmodig, ligesom tynget ned af bitre
Tanker. I Kirken blev det alt mere mørkt. En kjølig Vind
trængte sig ind gjennem den aabne Dør og slukkede et af de
faa Lys, som "endnu brændte. Det syntes dog ikke at be-
kymre Manden. Det Emne, som sysselsatte hans Tanker,
optog ham helt og holdent.
Da hørtes raske Skridt paa Stengulvet. De kom nær-
mere, og en Stemme spurgte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
