- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
115

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EGEN

SÆTERS KONGSGAARD. 015

«Aa, nei, da skulde det være nogen af hans Svende ..
ak nei, nu ser jeg, hvem det er».

Ynglingen stod nu foran dem. Det var Erik, den hæslige
Erik, Mor Mærtas Søn, men nu iført nye og hele Klæder, der
i nogen Mon bidrog til at forandre hans Udseende. Han tog
af. sig Hatten og tørrede Sveden af Panden, mens han
pustede ud.

«Du, Erik», udbrød den mørke Pige, «i hvem Læseren
sikkert har gjenkjendt Agnes, «det .glæder mig at faa se dig,
saa kan jeg faa høre Enden paa den virkelige Saga, som
angaar mig selv. Ak, du skal digte en Vise derom,

Karin . . >»
«Hav Tak, mange Tak, høibaarne Jomfru,» sagde herved
Erik, «for at De sendte den Ungersvend til Hjælp . ...»
«Sendte jeg, siger du . . .»

«Jeg har hørt «det af ham selv, og jeg fortalte ham, at
De lovede at tale med Fogden, og da blev han saa glad og
sagde . . .»

«Hvad sagde han, Erik?» atbrød Agnes ham med stor Iver.

«Høibaarne Jomfru er god og ædelmodig, sagde han». ,

«End din Moder?» afbrød ham atter Grevedatteren
ligesom ræd at høre mere af, hvad Ungersvenden sagde om
hende, «din Moder, hun reddedes?»

«Ja, Tak være Dem og den raske Herman Berman. Nu
sidder hun i Ro hos Engelbrekt her paa Kopparberget, og did
vil nok Fogden neppe vove at stikke sin Haand efter hende.
Men nu gjælder det Ungersvendens Liv, høibaarne Jomfru . . .»

«Hans Liv?»-spurgte Agnes og blev hvid som den Krave,

hun bar om sin Hals.

«Ja, og De maa redde ham», svarede Drengen med stor
Bestemthed.

«Sig for Guds Skyld, hvordan alt dette hænger. sammen.
Jeg skal redde ham, siger du . . .»

«Ja, se vi kom til Kopparberget igaar i Dagbrækningen;
thi saa snart Mor havde faaet hvile ud hos Mats Ersson,
begav vi os paa Veien. Og da det saa led ud paa Dagen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free