Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ST. ØRJANS GILDESTUE. 159
Forbindelse mellem Kirken og Gildene i Almindelighed. Begge
var de Fredens Hjem og Værn, Kirken paa en mere ophøiet
Plads, Gildestuerne stilledes mere ligesom midt i Menneske-
vrimmelen. Kirken var den store Klippe med Korset plantet
derpaa, Gildestuerne ligesom den yderste Forgaard til Fredens
Helligdom, en flytbar Skjerm mod Vold og Uret, et Yder-
værk, men helliget ved en Helgens Navn.
Men Gildene havde som sit Maal ikke blot at være til
Beskyttelse og Hjælp mod Vold og forstyrrende Indgreb i
Haandværkerens eller Kjøbmandens Næring og Erhverv, men
ogsaa overfor Sygdom og Fattigdom, og dette sidste var
sandsynlig deres ældre og oprindelige Hensigt. De var af
stor Betydning for sin Tid. De arbeidede Kristendommen i
Hænderne, fremmede Fred og Forsonlighed, dæmpede de
vilde og brusende Lidenskaber, formildede Sæderne og løftede
Sindene opad, stadig frémholdende noget høiere som Menne-
skets fornemste Maal.
Det Gilde, som fandtes her ved Kopparberg, var helliget
St. Ørjan eller Göran. Det styredes, som Gildene i Alminde-
lighed, af en Oldermand og Stolbrødre, der var 12 i Antal
og havde sine egne Statuter eller sit saakaldte Laug. Af
dette St. Ørjans Gildes Statuter findes endnu tilbage en Del,
og de viser bedst af alt Tonen og Beskaffenheden i Gildet.
Gildebrødrene skulde leve i god Forstaaelse med hverandre
og altid først søge Forlig for Oldermanden, inden de gik til
Domstolen. «Hvis Oldermanden og de 12, som Gildet fore-
staar, ei kunde paa Gildestævnet med Ret og Venskab forlige
de uenige, da fik de vende sig andetsteds, men ligevist, først
efterat de dertil havde erholdt Oldermandens Lov. Den, der
uden Oldermandens Tilladelse stemte sin Gildesbroder til
Herredsting eller for Konge og Rigets Raad, han gjorde sig
skyldig til drøie Bøder og kunde i visse Fald udelukkes af
Gildet uden Haab om at komme der mere. Ligesaa dem, der,
efterat være kaldt til Rette to Gange for Oldermanden, ikke
vilde godtgjøre sin Gildesbroder. En saadan skulde stævnes
for Kongens Dom, og» — hed det — «gange af Gildet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
