- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
160

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160 ENGELBREKT FNGELBREKTSSON.

aldrig mere hede Gildesbroder eller Gildessøster, fordi han
skammelig forsmaaede sin svorne Ed til Gildets Ret.».

Samme Straf overgik ogsaa den Gildesbroder eller
Søster — thi ogsaa Kvinder kunde optages som Medlemmer
i deres Stiftelse —, der ikke ilte sin Broder eller Søster til
Hjælp, naar denne af nogen «ilde behandledes».

Et Bevis for disse Gilders Indflydelse paa selve Sæderne
og tillige en Bekræftelse paa disses Raahed giver de Bødes-
bestemmelser i St. Ørjans Gildestatuter, der har til Hensigt
at hindre saadant, som f. Ex. at kaste sit Vand i Gildestuen,
paa Væggen eller i nogen Gildebroders Klæder. Endnu høiere
Bøder maatte den erlægge, som i Vredesmod kastede af sig
sine Klæder, eller blot smøg sine Arme — en ifølge vore Sæder
forholdsvis mindre Forseelse. Der omtales tillige saadant som
at slaa og trække Kvinderne efter Haaret ved selve Gildebordet.

Sædvanlig stod en Mængde fattige udenfor Gildedøren
for at afvente den Stund, da Gildets Gjærdemænd kom ud og
skjænkede dem Øl at drikke af Horn eller Kander. Gjærdes-
mænd var de, som sørgede for Øl, Mad og alt, som forære-
des til Gildestevnet. Det gik efter Tur at være Gjærdesmand,
og den, der vægrede at gjøre Tjeneste, naar han blev tilsagt,
maatte betale Bøder.

Da Engelbrekt og Herman kom til Trappen, som førte
op til Forstuen, saa de ved Siden af samme, nede ved Sten-
foden, ligesom tvende gloende Kul lyse imod sig, og bag disse en
mørk Masse, der dog knapt nok kunde skjelnes fra Marken.

«Jeg troede, vi skulde være de første», sagde derved
Herman, «men Bjørn Bergmand synes allerede at være her.»

De traadte derpaa ind i Gildesalen, hvor ogsaa ganske
rigtig den nævnte Bergmand kom imod dem. Gjærdesmanden
havde netop sluttet sit Arbeide, hvortil ogsaa hørte at pynte
Salen med Klæde og Grønt samt dække Bordet. Væggene
var behængte med rødt Klæde, og ovenover var fæstet Gran-
kviste og nyudsprunget Birkeløv i store Sirater. Langs Sa-
lens Langvæg gik det store Gildebord, hvorpaa Støb og Horn
samt en og anden Sølvkande stod opstillet i en smuk Ordning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free