Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,
gaar ud af Gildestuen. Vær fremfor alt forsigtig, naar du
fjerner dig her fra Gaarden.»
Svenden nikkede tillidsfuldt og ilede ud. Greven PlEG en
Stund siddende paa Bænken, men hans Tanker var helt og
holdent optagne af Kongen og Fogden -og den, som han
nylig havde tilskrevet.
«Det er dog af Betydning», mumlede han sagte for sig
selv, «at Kongen faar vide Sandheden!»
Derpaa reiste han sig og gik tilbage til den store Sal,
hvor Fogden som bedst holdt paa at overbevise Fru Richissa
om Fortræffeligheden af de danske Øer, hvor Herremanden
kunde leve og fryde sig uden stadig at mindes om Loven og
atter Loven af retløse Bønder.
Knapt havde Greven stængt Døren bag sig, førend hans
Datter styrtede ud af det indre Værelse. Hun var iført den
samme himmelblaa Dragt som Dagen forud paa Sæters Kongs-
gaard, men denne var ogsaa det eneste, som var sig lig.
Udenpaa denne hang løst kastet over Skuldrene en vid Kappe,
ligesom for at indhylle i Sørgeslør den lyse Skikkelse. Agnes
befandt sig i den mest pinlige Uro. Hendes Kinder flammede
og hendes Puls slog, som om hun kjæmpede med en voldsom
Feber. Øinene brændte af en egen Glans. De havde grædt
bitre og heftige Taarer, men nu var de tørre, og Fasthed og
Beslutsomhed stod at læse saavel i dem som i hvert Træk i
dette billedskjønne Ansigt.
Hun standsede en Stund foran Madonnabilledet, kastede
sig ned paa Bønneskammelen, og hendes Læber hviskede frem
en Bøn om Kraft og Hjælp af den hellige Jomfru.
Vi erindrer den foregaaende Dags Morgen i Sætersdalen
og den forfærdelige Underretning, Agnes der fik. Naar hun
da sagde, at hun vilde redde Ungersvenden, anede hun vist
ikke, hvilke Vanskeligheder som skulde reise sig mod denne
enkle Handling. Det gjaldt nemlig blot at tale til Engelbrekt
om Sagen. Og Engelbrekt kom, og hun traf ham; men det
var, som om Røsten kvæltes i hendes Bryst, hver Gang hun
var færdig at aabne sin Mund og tiltale ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
