Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NAT PAA ORNÆS. 189
kom fra Nord og tiltog i Styrke. Det var saaledes en Rytter,
som nærmede sig dem, og Vinden laa paa fra Nord og førte
Lyden med sig.
«Mer end én synes at-ride sydover fra Kårberget», sagde
Peder Ulfsson.
«Men har denne, som nu kommer, samme Maal som
Munken», faldt Hans Djækn ind, «saa lader det til, at han
kommer noget sent.»
«Han synes ikke at have samme Hast som Munken»,
svarede Peder Ulfsson, «dog synes han at ride hurtigere end
den, sum blot vil skynde sig hjem undaf Stormen.»
«Var det end saa, som I siger», faldt Drengen ind, «at
den Rytter, som kommer, <agtede sig den samme Vei, som
Fader Johannes, og vidste han, at denne var foran ham,
vilde han alligevel aldrig naa ham igjen. Fader Johannes
tog Herman Bermans Hest, og bedre Ganger end Brand
findes ikke i nogen Stald i Dalarne, om den saa findes i
Sveriges Rige.»
«Godt og vel med>Hesten, Dreng, men kan Fader Johannes
ogsaa holde ud et Ridt, saadant som det, han nu syntes at
have isinde?» spurgte Ornæsherren.
«Derom ved jeg intet at sige», gjenmælte Drengen, «men
saa meget er vist, at vigtige Ting er hændte, siden jeg red
fra Kårberget, eftersom Fader Johannes rider selv og ikke
har sendt nogen anden i sit Ærinde.»
Herunder fortsatte Mændene sin Vei i sydlig Retning mod
Torsångs Kirke. Men Rytteren, der hørtes at komme nord
fra, nærmede sig alt mere og mere, og snart hørtes Lyden
af hans Hest saa nær, at de to blev staaende for at indvente
ham og lade ham ride forbi.
Og Rytteren kom. Han red en stor og stærk Hest, men
selv var han liden og spæd af Væxt. Da han var midt for
de tre Fodgjængere, af hvilke Hans Djækn og Peder Ulfsson
stod paa den ene Side af Veien og Engelbrekts Dreng paa
den anden, standsede han sin Hest.
«Guds Fred, gode Mænd!» hilste han med mild Stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
