Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
skulde følge sig, og begge gik til den Bygning, hvor Kvin-
derne havde faaet sig sit Hvilested anvist for Natten. Det
varede nogle Øieblikke, inden de kom tilbage. Hans Djækn
havde imens kortelig redegjort for alt, hvad der var hændt,
og han talte endnu, da han nærmede sig den fremmede paa
Gaarden. |
«Og nu, min Ven Engelbrekt:, sagde han, just som de
blev staaende, «nu ved du alt, nu faar du raade!»
Engelbrekt stod taus et Par Sekunder, hvorunder den
mørke Sky lidt efter lidt forsvandt fra hans Ansigt.
»Jeg vilde have handlet som du, Hans Djækn», sagde han
derpaa, «og jeg er forvisset om, at du nu vil handle som jeg,
eftersom du overlader til mig at raade her. Lad dine Træk-
dyr føres frem, lige mange som Kjærrerne er der ved Kirken!»
Alle saa med Forundring paa Engelbrekt, men Ornæs-
herren gav sine Folk et Tegn, og snart saa man Hestene
føres ud af Stalden. De lededes frem til Pladsen, hvor Engel-
brekt stod.
«Nu skal du høre mit Ord og alle deres, som her er
forsamlede», sagde han derefter, idet han vendte sig til Fogde-
svenden, som var prydet med Sølvkjæden, «og dette vort
Ord skal du fremføre til Fogden. De arme Kvinder, som
disse gode Mænd, Hans Djækn og Peder Ulfsson, har frelst
fra en ond pludselig Død, de skal i Guds Navn fra Ornæs
fare til sine Hjem, og Kongens Skat med dem, dog trans-
porteret med Hans Djækns Trækdyr. Thi dem, som I kalder
saaledes, de er Mennesker, og Kongens Skat, den kalder vi
røvet Gods, og om det ikke forholder sig saaledes, da skal det
med ærlige Mænds Ed paa Tinget bevises, som Loven siger.
Indtil da gaar jeg, Engelbrekt Engelbrektsson, i Borgen for
baade Trækdyr og Skat.»
«Og jeg ogsaa», tilføiede efter hverandre Hans Djækn
og Peder Ulfsson, og en Surren af Glædesudbrud lød gjennem
Flokken.
«Ser du, Svend», fortsatte Engelbrekt, «der har du vort
Ord til Fogden; drag nu din Vei.<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
