Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRAND. 237
at faa rigtig Øie paa Manden, men Engelbrekt syntes at se,
at han var klædt i rødt og grønt.
Det kunde dog være en Feiltagelse, og han fæstede sig
ikke videre derved; han vilde heller ikke ved at tøve for længe
paa samme Plads henlede Opmærksomheden paa sig, men
fortsætte sin Vandring gjennem Strædet. Dette dannede en
lang Bøining, og da han var kommen halvveis, just did,
hvor den bugtende Husrække vilde skjule Strædets Aabning
til Sjælagaardsgaden, vendte han sig om — og den velvoxne
Mand viste sig atter for ham, samtalende med en liden Dreng,
i hvem Engelbrekt gjenkjendte den lille Kort Rogge.
Synet af Manden i denne Dragt, der tydelig tilkjendegav,
at Jøsse Eriksson strakte sin Haand efter ham, vakte hos
Engelbrekt baade Uro og Bekymring. Han fortsatte dog sin
Gang Strædet tilende og ud Porten samt forbi de faa Huse,
som her var opførte udenfor Muren og dannede den Bydel,
som kaldtes Østanmur, og kom snart til det Fartøi, han
søgte efter. Skipperen Didrik Gøs, en fed undersætsig Sjøulk,
kom netop roende mod Land, da Engelbrekt ankom til
Brokanten.
Skipperen, saa tvær og retfrem som han var, tiltalte
Engelbrekt, og de fulgtes ad langs Skeppsbroen og kom snart
i en livlig Samtale, hvorunder Didrik Gøs diskede op med den
ene Historie efter den anden om Vitalianerne eller de Sørø-
vere, der lige siden Kong Albrekts Dage havde huseret i de
nordiske Farvande. Han havde et uudtømmelig Forraad af
denne Vare, men særlig havde han meget at fortælle om Bar-
tholomæus Voeth, hvis Sjørøverbedrifter under Krigen havde
forfærdet hele Norden.
Herunder svandt Tiden, og de skiltes først, da Stadens
Klokker slog Tolv.
Sent paa Eftermiddagen, henimod Aftenen, kom Skipperen
ind til Smeden og sagde, at Afreisen nok vilde finde Sted
tidligere, end Kjøbmanden havde ment.
«Jeg sagde til Kjøbmand Gellink», ytrede han, «at jeg
vilde lægge ud, saa snart Vinden blev gunstig, enten han saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
