Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I KJØBENHAVN, IA7
og Blod. Grunden var undergravet under hans Fødder. Han
og hans Riddere dansede ligesom paa sin egen Grav — eller
det kom an paa Kongen selv, om dette skulde blive Tilfældet.
En heftig Ordvexling i nogen Afstand og Lyden ligesom af
tvende Sværd, der blev dragne, vakte Engelbrekt af hans Tanker.
«De skal tage Deres Ord tilbage, Otto Pogwisch», ud-
raabte en heftig Stemme, «eller saa skal jeg med Sværdet i
Haand vise Dem Usandfærdigheden af Deres Erklæring om
Jomfru Brita!» |
«Jeg vidste ikke», hørtes Otto Pogwisch svare, «at De
tog Dem saa nær af Deres Broderdatter. Knapt nok vilde
hendes Forlovede, Hr. Erengisle Nilsson, have taget mine
Ord saa hidsigt. Men Jomfruen er fager, og De er ung, Hr.
Erik Axelsson!»
«Erik Axelsson var en Nidding, om denne Forsmædelse
skulde udtales én Gang til.»
Og saa klirrede Sværdene mod hinanden.
Engelbrekt ilede hen til Stedet, men da han kom did,
var Sagen allerede afgjort. Den ene af de tvistende laa blø-
dende i Græsset. Den anden stak sit Sværd i Skeden. Men
i og med det samme var ogsaa hans Vrede forbi, og han
saa ikke længer i den faldne Skjænderen af hans og hans
Broderdatters Ære, men blot og bart et Menneske, der trængte
Hjælp, og han bøiede sig ned over den faldne.
Sværdet havde truffet tæt ved Hjertet, og Blodet strøm-
mede heftigt. Det var Otto Pogwisch. Erik Axelsson sled
af sig Silkeskjærfet, som han bar om Livet, og søgte dermed
at forbinde den saarede, men reiste sig snart op og saa Sig
omkring, ligesom han søgte efter Hjælp. Da faldt hans Øine
paa Engelbrekt.
«Hjælp mig», sagde han halvhøit, «vi maa bære Ridderen
op paa Slottet. Frygt ikke, jeg kjender alle Gange der, og
ingen bør se os, men Ridderen her trænger Hjælp af en kyn-
digere Haand end min, og en saadan findes blot paa Slottet.»
Engelbrekt betænkte sig ikke længe, men gjorde som
Ridderen bad. Denne tog en lang Omvei, hvor Skyggen faldt
Engelbrekt Engelbrektsson. 1. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
