Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 | ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
mørkest, og kom saaledes gjennem en Bagport ind i Slottet.
Her fulgte han en lang, smal Gang, som endte ved en Vindel-
trappe. Kommen- op denne, befandt de sig i et hvælvet Rum,
hvor en Lampe med et Voxlys hang i Taget. Intet Vindue
fandtes, men derimod ikke mindre end tre Døre. Den ene
af disse aabnede Ridderen, og de traadte ind i et lidet Væ-
relse, der, efter Bohavet at dømme, syntes at være opladt for
nogen af Hoffets Terner.
. «Dette er min Broderdatters Værelse», sagde Ridderen,
«ihvorvel det nok ei længe skal forblive det, om jeg faar raade,
og jeg kan faa i Tale min Broder, Hr. Olaf. Vent mig nu her,
jeg maa tale med Jomfru Brita og hente Kongens Læge, jeg
skal strax være her tilbage igjen.»
Førend Engelbrekt fik sige et Ord, var den unge Mand
forsvunden, og der befandt nu Engelbrekt sig ene i Kongens
Borg ved Siden af den saarede, hvis Livsdag hvert Øieblik
kunde være udrunden. Det var en Stilling, der ved sin nød-
vendige og dog paa samme Tid saa farlige Hemmelighedsfuld-
hed var aldeles fremmed for en Mand med et saa aabent
Sindelag som Engelbrekt.
Aldrig i sit Liv havde han udført en Handling, hvis
Følger han behøvede at frygte for. Men her blev han greben
af en Uro, der var pinlig, mest derfor, at han knapt ansaa
Sig berettiget til at blotstille sig for en Fare, der kunde hindre *
ham fra at naa sit høie Maal og opfylde det Kald, som han
frivilligt havde paataget sig for sine lidende Landsmænd.
Værelset laa vistnok i en afsidesliggende Del af Slottet og var
et af Ternernes private Rum; men Tanken paa blotte Mulig-
heden af, at Kongen kunde komme, var nok at øge hans
Uro til det yderste.
Og ligesom for med én Gang at virkeliggjøre denne Frygt
hørtes pludselig Kongens Stemme tæt udenfor Døren.
«Se her, Erkebiskop Arnold», sagde han, «her kan vi tale
sammen aldeles uforstyrret! Træd ind, jeg længter at høre,
hvad De har at sige mig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
